Næsearbejde / Projekt Birkemus

Hunde efter mus

Lederen for ”Projekt Birkemus”, Julie Dahl Møller, havde hørt om, at vores dværgschnauzere var rigtig gode til spor og næsearbejde, derfor ringede hun en dag for at spørge, om det kunne være noget for de 3 hunde og os, at komme med hende ud for at afsøge forskellige områder for eventuelle tilholdssteder for Birkemus. Det ville de og vi gerne.  

 

Så gik træningen i gang. Vi skulle lære vores 3 dværgschnauzere, Tino, Puk og Sole lugten af Birkemus at kende. Vi fik et dødt eksemplar af fem forskellige musearter fra Århus Universitet – Skovmus, Markmus, Dværgmus, Rødmus og altså Birkemus, som det hele handlede om. Birkemusen puttede vi i et kort rør, som var lukket i enderne og spændt fast på et bræt. Og så belønnede vi ellers hundene, når de var i nærheden af røret med musen. Vi trænede i starten med en hund ad gangen. Da hver af hundene var blevet bekendte med lugten af Birkemus, så introducerede vi dem for et rør med en ny mus på brættet – og belønnede kun hundene, når de markerede røret med Birkemusen. Markeringen foregik ved at hundene kiggede op på os. Da hundene kunne identificere røret med Birkemusen mellem de fire andre, så flyttede træningen ud i haven, og vi begyndte at træne med alle hundene på én gang. Vi gemte rørene rundt omkring, og gik så ud med hundene. De undersøgte alle rørene, men kun når de markerede røret med Birkemusen, blev de belønnet. Vi  trænede hver aften med hundene i ca. et halvt år, før det hele sad helt fast. Vi kunne tydeligt se på hundene, at de nød træningen, for de reagerede med glæde, når vi tog rørene frem.

 

Og så gjaldt det det virkelige liv. Hundene blev taget med til Vejle og til Thy, hvor man mente, at der fandtes Birkemus, og gerne ville have det bekræftet. Hundene havde ingen problemer med at overføre træningen med rørene til situationen ude i en skov eller på en mark. Inden de blev sat i gang med at lede efter mus, fik de lov til at snuse til den gode gamle ”træningsmus”, som når den ikke var på "arbejde" blev opbevaret i fryseren hjemme og taget med ud, hver gang vi var på eftersøgning. Træningsmusen var hundenes signal til at gå i gang med at lede, for det var for dem vigtig at vide, om de var på arbejde eller almindelig skovtur. Hundene søgte i en ½-1 time ad gangen. Hvis der var ”bid”, fik de godbidder som belønning, hvis ikke - så betragtede vi bare eftersøgningen som en almindelig gåtur, som hundene nød, og så vankede der ingen belønning.

 

Hundene skal være i god form til denne form for arbejde. Koncentration og kondition hænger nemlig sammen.

 

Skulle Kræftens Bekæmpelse få lyst til at bruge hunde til at snuse sig frem til, om en person har en eller anden form for kræft, så står vi, Tino, Puk og Sole klar til at hjælpe. 

 

Projekt Birkemus sluttede 31. december 2008

 

Læs mere om Projekt Birkemus her:

www.birkemusen.dk

Ellen Nørgaard | Hejredalsvej 3, 8220 Brabrand - Danmark | Tlf.: +45 86 26 26 16 | hejredalsvej@mail.dk