opdatering

22.08.15 drog hele "familien"  til Rold Skov. Arcibald havde nemlig denne dag fået plads ved Korthaarsklubben's sporprøve, han var tilmeldt et 600m/20t schweisspor. Det var schweissdommer Dan Vestergaard, der var dommer på Arcibalds spor. - Arcibald fandt hurtigt anskudsstedet, og optog straks sporet, og så gik det bare der ud ad. Jeg blev som hundefører ført gennem knæhøje drivvåde bregner, op og ned af bakker og gennemg grene og kvas. Det var bare med at holde godt fast helt ude i enden af den 10 meter lange line, for den sporivrige Arcibald havde fart på. - Det tog 14 minutter, så var vi i mål, og Arcibald stod og gøede ved "dyret". Det var en stor fornøjelse for mig at være fører denne dag, jeg skulle kun koncentrere mig om at holde godt fast i linen og følge efter. Dommer Dan Vestergaard var meget tilfreds med Arcibald's præstation, og gav ham en flot 1. præmie for indsatsen. Vi er stolte af vores dygtige sporhund. Arcibald har nu erhvervet sig titlen DKSCH(B) - Har du lyst til at se billeder, kan du klikke på "se billeder her..."

26.04.15 - I dag har Arcibald igen været til 600m/3t schweissprøve - det var DKK Kreds 6, der afholdt prøven. Arcibald gik lige i sporet hele vejen, og dommer Annette Kiørboe var meget tilfreds med hans arbejde. Hun sagde, at med den iver han lagde for dagen, var der masser af potentiale i ham til fremtidig virksomhed. Annette gav Arcibald en flot 1. præmie. Vil du se billede af den dygtige hund og hans fører, kan du klikke på ”se billeder her” øverst på siden her.

19.04.15 - I dag har Arcibald været til 600m/3t DvK schweissprøve. Han klarede det rigtig godt, og både dommer, fører og hund var tilfredse med prøvens udfald - Arcibald fik en flot 1. præmie. Vil du se billede af den stolte hund med sit bytte, kan du klikke på ”se billeder her” øverst på siden her.

29.03.15 - I dag skulle alle tre hunde under mors kyndige hånd - af-uldes, trimmes og pyntes. Da vi kom ned i trimmerummet, anede de straks uråd. Vi morede os meget over, at Arcibald og Tino allierede sig mod faren ved at hoppe op i den gamle hundekurv sammen - Normalt respekterer de hinanden, men undgår nærkontakt. Det var sjovt at se dem så tæt på hinanden med fælles front mod mig. Vil du se billede af de to kække drenge, kan du klikke på ”se billeder her” øverst på siden her.

31.01.15 - Tino bliver i dag 12 år, og han er stadigvæk en frisk fyr helt uden skavanker af nogen art. Han går gladelig med på de lange eftermiddagsture på 4-5 km hver eneste dag sammen med de andre – han er en dejlig dreng. Vil du se billede af den gode gamle hund på hans fødselsdag, kan du klikke på ”se billeder her” øverst på siden her. 

22.11.14 - Chivas har været med sin far Kim i skoven, og der gjorde han et stort fund - Han var så heldig at finde et egern (hvad han bare ikke vidste var, at egernet allerede var død, da han fandt det, han mente bestemt, at det var ham, der havde gjort det af med dyret) Han bar det døde dyr i munden hele vejen hjem til mor Lise Lotte, hvor han stolt viste det frem. Far Kim var også lidt stolt at sin dygtige dværgschnauzer. Vil du se billeder af den stolte hund og hans far, kan du klikke på  se billeder her” øverst på siden her. 

 

31.08.14 - har Sole været til sin tredie 1200 meter Elitesporprøve, som hun bestod med glans. Sole opnåede dermed, som den første danske dværgschnauzer, at blive Elitesporchampion. Sole har dermed erhvervet sig retten til den flotte titel DKESCH(S). Der er mange forhindringer på sådan et 1200 meter Elitespor - På Sole's prøvespor var den første forhindring "åben start” (hun skal selv finde anskudsstedet i et 20 x 20 meter stor afmærket stykke skov) - det klarede hun til UG. Næste forhindring var en wiedergang på 20 meter (i et knæk fortsætter sporet 20 meter længere frem, end hvor knækket er) - det klarede hun også til UG. Tredie forhindring var en seksbenet stjerne (midt på sporet bliver slæbet trukket 6 gange ud i et 20 meter langt ben i seks retninger) - det klarede hun også flot, hun gik 2 af benene, så mente hun, at det kunne være godt nok med det narreværk. Fjerde og sidste forhindring var løft af slæbet (et vilkårligt sted på sporet bliver slæbet løftet fra jorden på en strækning på 20 meter) - den disciplin er hun fuldstændig ligeglad med, hun går bare uanfægtet videre. - Hun fandt det hun gik efter på 29 minutter og fik meget og stor ros fra dommeren. På hendes bedømmelsesskema var der ene 5-taller, det kan vist ikke gøres bedre ;-)). Sole er en dygtig pige, som vi er meget stolte af. Vil du se billeder, diplom og bedømmelsesskema fra sporprøven, kan du klikke på  ”se billeder her” øverst på siden her.

15.08.14 – I dag er det Arcibald’s 5 års fødselsdag. Vi har skrevet mail med flaghilsen til alle hans søskende og ønsket dem tillykke. Desværre måtte vi også sige farvel til Puk i dag, hun har haft dårligt hjerte i et par år, og netop i dag kunne hjertet desværre lige pludselig ikke holde til mere. Puk blev lige godt 11½ år. Vi savner hende rigtig meget alle sammen, især Arcibald er meget påvirket af situationen, for han har mistet en meget trofast legekammerat. Puk var altid parat til en leg i haven med drengen. Hvis jeg bad Puk, om at gå ud i haven og lege med Arcibald, var hun altid parat, også lige til det sidste. Vi håber hun har det godt, der hvor hun er kommet hen. Vil I se et billede af Puk og ét af de tre tilbageblevne hunde, kan I klikke på ”se billeder her” øverst på siden her. 

19.07.14 - Chivas har været på sejlerferie i den svenske skærgaard, Kim og Lise Lotte har taget et par dejlige billeder af ham i aftensol – har I lyst til at se billederne, kan I klikke på  ”se billeder her” øverst på siden her.

 09.06.14 - I dag er det pinse i Danmark, og vejret er fantastisk. Keld havde fødselsdag i går, og i den anledning har han købt et lille fint hundehus til hundene. Huset blev straks taget i brug, og især Tino nyder at ligge inde i det. Keld ønskede sig også et foto af mig og hundene i fødselsdagsgave, så det fik han naturligvis, selv om jeg er temmelig allergisk over for at blive fotograferet ;-)))). Har du lyst til at se et billede af hundene ved og i deres nye hus, og billedet af hende den allergiske og hundene, kan du klikke på  ”se billeder her” øverst på siden her.
 
24.02.14 - I dag har alle 4 hunde været til det årlige sundhedstjek hos Dorte dyrlæge i Brabrand. Ingen af dem fik bemærkninger, alle var sunde og raske. Det er ret flot, at de 2 gamle på 11 år er i så fin en form. - Hver eneste eftermiddag går jeg en 5-6 km med dem alle, og om morgen får de en tur på lige godt 1 km - motionen og læsning af dagens aviser er helt sikkert med til at holde både krop og hjerne i god stand. - Jeg tog et billede af Tino, da han vejede sig selv nede hos dyrlægen - har du lyst til at se det, kan du klikke på ”se billeder her” øverst på siden her.  
 
18.12.13 - Hvert år sender jeg et hjemmelavet julebrev med billeder til familie og venner og selvfølgelig også til Sole’s  hvalpe.  I brevet fortæller jeg lidt om, hvad der er sket i løbet af det forgangne år. I brevet til hvalpene lægger jeg lidt godbidder, hvilket naturligvis giver en vis interesse for brevet hos modtagerhundene - Salli i Virklund har fået sin familie til at tage et par billeder af hende, da hun modtog brevet, og familien skriver:

Kære alle! - Mange tak for det meget fine julebrev, det er fantastisk, som du kan lave julebreve:0). Salli blev meget glad for julebrevet (hun er den eneste her i familien, der får et julebrev, så vi er noget misundelige) Vi har vedhæftet et par billeder.

Har du lyst til at se billederne, kan du klikke på ”se billeder her” øverst på siden.    

 

 
19.10.13 - I dag har Sole og Keld været til Elitesporprøve i Spidshundeklubben, og det gik fantastisk godt - Sole elsker sit sporarbejde, og hun gik sit 1200 meter lange spor på 23 minutter. På sporet var der indlagt flere opgaver - der var åben start, det vil sige, at Sole selv skal finde starten i et felt på 20x20 meter - der var 4 knæk - og der var en tilbagegang, det vil sige, i et af knækkene er stifinderen fortsat 20 meter frem og tilbage med slæbet før han knækker, hvilket er meget svært for de fleste hunde, men den disciplin klarer Sole uden problemer, når hun når ud for enden af de ekstra 20 meter, ser det ud til at hun tænker, nå for søren, det var en snyder, og så vender hun straks om og søger tilbage til knækket. I dag var der også et ottetal indlagt på sporet - andre gange kan det være en stjerne - det gik hun også fint ud i, undersøgte det lidt, og fandt igen hurtigt ud af at komme tilbage på det rigtige spor - alt det narreværk lader hun sig ikke snyde af mere. Den sidste opgave i dag bestod af et 20 meter langt løft af slæbet - det vil sige, at stifinderen løfter slæbet, så der ikke er fært på sporet, kun stifinderens skridt. Dommer Rikke Rasmussen var meget tilfreds med Soles arbejde, hun roste hende for hendes grundige og rolige sporarbejde, og hun syntes også, at det var fantastisk, at hun slet ikke lod sig distrahere af andre dufte og lyde på det 1200 meter lange spor - for Sole drejer det sig kun om at finde ”dyret”, og få sine dejlige leverguffer som belønning. Det regnede da Sole skulle gå sit spor, men det lod hun sig ikke gå på af - normalt er damen ikke let at lokke ud i regnvejr. På bedømmelsesskemaet fik Sole af dommeren ”næsten” kun 5-taller, blot et af dem var et 4-tal, og hun kårede også Sole til Dagens Bedste Hund, så far Keld var stolt. I kan se Sole’s bedømmelsesskema og billeder fra dagen ved at klikke på ”se billeder her” øverst på siden her.       
 
29.09.13 - I dag har vi været i Ikast for at besøge Lene og Jørgen og deres 4 hundehvalpe, 2 drenge og 2 piger, som nu er 6 uger gamle. De var så smukke og glade alle 4, og mor Pasta var så stolt af sine børn. Jeg bliver helt blød om hjertet, når jeg får lov til at nusse med sådan nogle små størrelser. Jeg tog et par billeder, mens vi var der, hvis I har lyst til at se dem, så klik på ”se billeder her” øverst på denne side.   
 
25.08.13 - Klokken er 02:00 og vækkeuret ringer, det betyder, at vi skal op og gå med hunde, bade og spise morgenmad, så vi kan være klar til at køre til sporprøve i Gludsted Plantage kl. 05:00. Dvk afholder blodsporsprøve i dag, og Tino skal til sin tredje og sidste kl.III/600m/20timers DvK schweissprøve. Tino er jo en gammel mand på 10½ år, og han bestemmer næsten alt selv, så han får ekstra god forplejning og omsorg denne nat/morgen, så han kan blive i godt humør og yde sit bedste, når han skal til prøve. – Lidt før kl. 10:30 står vi klar uden for ”kassen” (et felt på 10x10 meter) hvori Tino selv skal finde starten på sporet. Dommer, stifinder, sporlægger m.fl. er klar, og dommer Christian Harbo spørger, om Tino og jeg er klar. Tino har fået sin sele på og sin 10 meter lange line hæftet i selen, og jeg spørger ham så, om han er klar – det er han – han løber lige ind i feltet, og finder anskudsstedet lige med samme, markerer det meget grundigt, og går så meget koncentreret ud ad sporet. Sporet er lagt 20 timer før vi skal gå det, så det kræver sin hund, når den skal spore sig frem til ”dyret”. Tino arbejder utrolig godt og koncentreret med snuden lige i sporet hele vejen, og tager de tre knæk i allerfineste stil - efter 11 minutter er vi fremme ved ”dyret”. Dommeren er fuld af beundring for Tino, og han mente ikke at Tino havde løftet hovedet mere end tre gange på hele sporet, og så var han noget duperet over, at Tino var i så god form, hans alder taget i betragtning, at han overhovedet ikke var forpustet, da han nåede frem til sit bytte. Både hund og fører fik rigtig meget ros af dommeren, fordi vi var så veltrænede og i form, så vi var glade og stolte efter vores præstation. På bedømmelsesskemaet var det kun 5-tallerne, der var krydset af - da vi så det, blev vi endnu mere glade. Tino er nu den første danske dværgschnauzer, som har opnået Dansk Blodsporchampionat, så nu kan han også smykke sig med titlen DKSCH(B) - Se bedømmelsesskema og billeder fra dagen ved at klikke på "se billeder her"
 
15.08.13 - I dag fylder Sole's hvalpe 4 år, og Arcibald og jeg har her til morgen sendt hilsen via mail til alle hans søskende. Vi har også modtaget fødselsdagshilsen fra dem - alle har det godt, og er nu i deres bedste alder. Jeg har taget et par billeder af Arcibald i dagens anledning, et hvor han har vores vanlige fødselsdagssløjfe på (det passede ham ikke, som det også kan ses på billedet), og et hvor han selv har bestemt, hvordan han vil fotograferes (det passede ham bedre ;-)))). Se billederne ved at klikke på "se billeder her"    
 
12.07.13 – Nu er det sandelig blevet sommer, og både vi og hundene er ude det meste af dagen - vi tager uld af i skyggen af æbletræet og hundene napper en lille lur i skyggen. De lange gåture er taget af dagsprogrammet - nu går vi kortere ture og gerne i skygge, ingen af vores hunde bryder sig om SÅ meget varme med sol. Jeg har taget 3 dejlige billeder i dag, har I lyst til at se dem, så klik på ”se billeder her”
 
03.06.13 – Lise Lotte har her i aften sendt nogle dejlige billeder af Chivas, og hun skriver: Hej Ellen! Lige et par billeder af vores skønne Chivas - Knus Lise Lotte og Chivas. Hvis I har lyst til at se billederne, så klik på ”se billeder her”
 
12.05.13 – Arcibald og jeg har i dag været til sporprøve i Gludsted  Plantage, og vi havde en rigtig god og dejlig dag – der var i alt 10 dværgschnauzere, som var til prøve. Kl. 09:00 gik Arcibald, som den første deltager, i gang med sit 1000 meter lange prøvespor, som havde en sværhedsgrad på 3 - det vil sige, at der er åben start, 4 knæk og 1 wiedergang på sporet. En åben start vil sige, at Arcibald selv skal finde starten på sporet i et felt på 20x20 meter, og en wiedergang vil sige, at sporet i et knæk fortsætter 20 meter forbi det sted, hvor knækket skulle være, og slæbet trækkes så tilbage til det sted, hvor knækket er planlagt til at skulle være, det er altså en slags snyde-spor, der bliver lavet, for at se om hunden er i stand til at finde det rigtige spor. Arcibald klarede begge opgaver fantastisk flot, og det tog kun 16 minutter for ham at gå det spor - han fik af mig en håndfuld levergodbidder for veludført arbejde. Dommer Brian Seitzberg fulgte jo lige i hælene på os, og han var meget tilfreds med Arcibald’s præstation – hans kommentar var ” Arcibald har gået lige i sporet hele vejen, og jeg har intet andet at sige end ”godt gået”. For sin præstation på sporet, blev han, da alle spor var gået, af dommeren kåret til Dagens Bedste Hund. Arcibald blev også Dansk Sporchampion DKSCH(S) i dag, og for det modtog han en flot roset som bevis. Mor her var MEGEt stolt af sin dygtige sporhund. Arcibald fik sponsorgaver i massevis - bl.a. et flot gulvtæppe fra Ege Tæpper, 11 kg. foder fra Royal Canin, 1 kanin fra Kennel Schnauzerlyst, 1 1. præmie krus fra DvK og en flot pokal for at blive Dagens Bedste Hund. Hvis I har lyst til at se Arcibald's bedømmelsesskema og billeder fra sporprøvedagen, så klik på ”se billeder her”   
 
25.03.13 - Vi har for længe siden aftalt med Kitte, at lillesøster Salli skulle på påskeferie her hjemme hos os den 23.03.13, fordi hendes familie skulle på familieferie på Tenerife, - I lørdags ankom damen, og hun fandt hurtigt sin plads i flokken. Drengene synes, hun er en lækker dame, så hun bliver hurtigt accepteret af dem, men hendes mor Sole og gamle tante Puk skal lige først have hende fortalt, i hvilken ende af hierarkiet hun hører til. - I går søndag var Salli også med på spor i Ulvedal Plantage. Sidst hun var med os på spor, var for ca. 1 år siden, men tro mig, tøsen klarede et 200 meter langt spor med knæk og det hele i allerflotteste stil, hun var slet ikke i tvivl om, hvad det var, hun skulle - dygtig pige. I dag den 26.03.13 har alle hundene hygget sig i haven i det dejlige solskin, og jeg har flere gange set, at mor Sole har leget med sin datter - så alt ånder fred og idyl her på Hejredalsvej. Jeg bruger det meste af eftermiddagen på at gå med hunde i flere afdelinger, men når dagen er solfyldt som i dag, er det jo herligt. Jeg har i de sidste par dage taget billeder af de kære små - hvis I har lyst til at se dem, så klik på ”se billeder her”.    
 
25.01.13 - Salt på fortove og stier har i lange tider umuliggjort, at vi kunne gå vores lange eftermiddagsture her i Brabrandområdet, derfor har jeg i den her lange periode med sne og frost hver dag puttet alle fire hunde i bilen og kørt til Årslev Engsø med dem. Der ude kan de løbe frit, og det nyder de meget. De er alle dygtige til at komme, lige så snart jeg fløjter i fingrene, selv ikke en lækker and kan lokke dem på afveje, når mor fløjter ;-)))) – se billeder fra Årslev Engsø ved at klikke på ”se billeder her”
 
26.12.12 - Salli har som vanen tro fået pakkekalender af Lise(som hun selv har lavet) i 24 dage. Som I kan se på billedet hopper Salli troligt op på skamlen, for at sige godmorgen til Lise, og venter på sin lille pakke, hun nu har fået i 24 dage efter sin morgen-gåtur. Her den 25 og 26 har hun siddet i meget lang tid, det er ikke til at forstå, at pakkerne ikke kommer mere. - Se billedet af Salli ved at klikke på ”se billeder her”

 

20.12.12 - Alle os her i huset vil gerne ønske alle jer en rigtig glædelig jul og alt godt i det nye år. Vi har det alle godt, og glæder os til at tage hul på det nye år. 2012 har været et travlt år for os, og her sidst på året har vi ikke rigtig fået passet hjemmesiden her, så godt som vi gerne ville. Det bliver helt sikkert bedre i 2013. Arcibald, Sole, Tino og Puk har ladet sig julefotografere, og resultatet kan ses ved at klikke på "se billeder her" ovenfor.
 
23.09.12 - Så er der lidt nyt at berette om igen. I dag har gamle Tino deltaget i Dværgschnauzerklubbens schweissprøve i Gludsted Plantage, og han var bare SÅ dygtig. Han opnåede at blive Dagens Bedste Hund på prøven 600m/kl.II/3t. Dommer Rikke Rasmussen var fuld af beundring for Tino, fordi han udviste meget stor glæde ved sit vedholdende og dygtige sporarbejde. Det er en meget stor fornøjelse at arbejde med en hund, der udviser så stor begejstring og iver ved at arbejde på sporet. Vi fortsætter med at træne. Det vi skal træne på nu er 600m/kl.III/20t - det vil sige, at fra at jeg har lagt schweisssporet ud, skal der gå 20 timer før Tino må forsøge at finde det. Starten på sporet bliver heller ikke anvist, det skal Tino selv finde i et areal på 10 x 10 meter. Der bliver noget at arbejde med, men det er også spændende, når der er noget at stræbe efter. Hvis Tino kan bestå klasse III prøven, opnår han at blive Dansk Champion i blod DKSCH(B) - Billede af Dagens Bedste Hund Tino og hans bedømmelsesskema kan ses ved at klikke på "se billeder her" 
 
06.08.12 - Nu er vores sommerferie slut, og hverdagen har meldt sig med alle dens glæder og pligter. Vi har ikke været ude at rejse i ferien, men taget mange smutture ud i Danmark. Det har været herligt, og alle 4 hunde har nydt at få ekstra opmærksomhed. Vi har taget en del billeder i ferien, og fået et af lillesøster Salli. I dag har vi lagt de bedste/sjoveste ind her på hjemmesiden – der er 10 billeder i alt, og de kan ses ved at klikke på ”se billeder her”    
 
20.06.12 - I disse dage har vi et dejligt sommervejr - et par og tyve grader passer os særdeles godt, og alle fire hunde nyder at solbade på græsplænen, når temperaturen er sådan. Kameraet var heldig at fange alle’s opmærksomhed på én gang, og du kan se resultatet ved at klikke på ”se billeder her” 

 

02.06.12 – I dag har Chivas og Salli været her på frisørbesøg, og de blev så fine begge to. Det er bare herligt, når de kommer på besøg, de er begge glade og veltilpassede hunde, som viser stor gensynsglæde, når de kommer her hjem til deres fødehjem. Især Salli er vild med at være her, hun kan slet ikke få nok ud af besøget – grunden til det er nok den, at hun var her så ofte sidste år, da hun havde 3 måneder med pelsproblemer - Chivas bevarer overblikket, og tager det hele med lidt mere ro – han er mest interesseret i at snuse til sin lillesøster - måske tænker han, at hun bør vide, at han nu er blevet en rigtig hanhund ;-)))) Vi nåede ikke at få taget billeder af Salli, men vi fik heldigvis et par gode billeder af Chivas, som kan ses ved at klikke på: ”se billeder her” 
 
13.05.12 - Så oprandt dagen, hvor vi igen skulle til sporprøve. Vi stod alle op, før det blev lyst, for alle 4 hunde skulle luftes rigtig godt, så de kunne nyde en afslapningsdag i bilen, mens Dværgschnauzerklubben afholdt sporprøve i Gludsted Plantage, hvor 9 dværgschnauzere skulle deltage. Arcibald skulle deltage i prøven, så han fik ekstra forplejning og omsorg ,-)))). Anne Grethe fra DKK var stifinder på Arcibalds spor, og hun havde lovet at lægge et godt og spændende spor til ham. Kl. 09:25 i dejligt solskin og stille vejr var Arcibald og jeg klar til at gå i gang med at finde kaninen 1000 meter inde i skoven - kun linen på 10 meter skilte os. Sporet som Arcibald skulle gå havde en sværhedsgrad 2 - det vil sige, at han ikke fik startstedet anvist, men selv skulle finde det i et felt på 20 x 20 meter. Arcibald fandt hurtigt startstedet, og så satte han snuden i skovbunden, og der blev den til han 1000 meter fremme og 15 minutter senere fandt kaninen, som han gik efter. Han var rigtig dygtig, og vi fik meget stor ros af dommer Dan Vestergaard. – Ved præmieoverrækkelsen kårede dommeren Arcibald til Dagens Bedste Hund på 1000 meter - godt gået Arcibald, mor er stolt. Ved at klikke på ”se billeder her” kan man se Arcibald’s bedømmelsesskema og 4 andre billeder fra sporprøvedagen i Gludsted Plantage.    
 
15.04.12 – I dag har Sole og Arcibald været til sporprøve i Lilleheden Klitplantage i Hirtshals, og vi har haft en dejlig dag i tørvejr. Sole var tilmeldt til 1200 meter Elitesporsprøve, og Arcibald var tilmeldt til 1000 meter sporprøve med sværhedsgrad 2. – Heldigvis reddede Sole familiens ære, ved at bestå sit 1200 meter lange Elitespor med et meget flot resultat. Sole’s bedømmelsesskema og et dejligt billede af den dygtige pige og hendes fører Keld, kan ses under ”se billeder her”. – Arcibald og jeg måtte sande, at træerne ikke vokser ind i himlen. Aldrig nogensinde har han da været SÅ langt fra at blive sporchampion, som han var i dag, så han måtte som fortjent, nøjes med en 3. præmie. 2 gange gik det galt for ham på det 1000 meter lange spor, han snittede 2 af de knæk, der var på sporet, og derved afkortede han sit spor med helt op til 50-60 meter. Det syntes dommeren forståeligt nok ikke om. Vi kan ikke rigtig finde en årsag til, at han snød i dag, men det blæste en del, så måske er det vinden, der har flyttet rundt på færten. Skidt pyt – vi elsker jo at gå spor, så vi prøver bare igen, når lejlighed byder sig.
 
08.04.12 - Nu her, 3 dage efter sporprøven i Rold Skov, er der sket det, at Via Hansen, som ikke selv var til stede ved sporprøven, har gjort indsigelse mod Arcibald's prøvespor, fordi prøvelederen ved Spidshundeklubbens sporprøve i Rold Skov, har undladt at sørge for, at udlægge en sværhedsgrad II på det prøvespor, som Arcibald havde. - Det betyder, at Arcibald og jeg for egen regning igen skal bestå et prøvespor på 1000 meter med sværhedsgrad II ved sporprøven i Hirtshals på søndag den 15. april. Var alt dette ikke sket, kunne Arcibald have opnået at blive sporchampion på prøven i Hirtshals. Surt show - men sådan kan livet også være ind imellem.  
 
05.04.12 - I dag har Arcibald været til sporprøve i Rold Skov i sværhedsgrad II, og han klarede sit 1000 meter lange spor på 16 minutter - for den præstation erhvervede han sig en flot 1. præmie. Arcibald fik rigtig meget ros af dommer Christian Harboe, fordi han arbejdede med høj energi og stor sporlyst, og fordi han var særdeles sporeffektiv. Harbo syntes også, at både Arcibald og jeg havde en virkelig god kondition. Det vil jeg også sige var nødvendigt, for det terræn vi gik i, var MEGET kuperet, ja ind imellem havde jeg fornemmelsen af, at det måtte være ligesom at bestige Mont Blanc, og det er jo ikke ligefrem landevej, vi går på, nej det er skovbund vi går i. - Den største og sjoveste oplevelse på sporet i dag var den, at ca. 50 meter før sporets afslutning, kom 2 stykker råvildt løbende i fuld fart, lige på tværs af sporet, 5 meter foran hvor Arcibald gik. -  Arcibald stoppede op, kiggede på dyrene, og kiggede nysgerrigt til siden hvor de kom fra, for at se om der kom flere - det gjorde der ikke, og så fortsatte han uanfægtet sit sporarbejde - han kunne godt huske, at det var kaninen han gik efter. Det var rigtig flot klaret, jeg var stolt og det gav dommerpoint. Det er en meget stor fornøjelse at gå til sporprøve med sådan en dygtig hund, jeg nød dagen rigtig meget. Under ”se billeder her” kan I se Arcibalds flotte dommerkritik, og da vi kom hjem, tog vi et billede af den dygtige sporhund - det kan I også se samme sted.  
 
10.03.12 - I dag har vi haft besøg af 2 af Sole's hvalpe, Salli og Chivas, de mente selv, at de trængte til at få lidt styr på pelsen. Begge har været på trimmebordet, og er blevet rigtig fine. Ind imellem behandling med klippemaskine, kam og saks fik de små pauser, så de kunne nyde hinandens selskab - så der blev tumlet, kysset og slikket i store mængder. Jeg tog et dejligt billede af de to søskende efter endt behandling, billedet kan ses under” se billeder her”
 
06.03.12 - I dag har vi fået en hilsen fra lillesøster Salli i Virklund. Kitte fortæller, at Salli er lidt træt for tiden, men Lise sørger for at gøre livet behagelig for den lille hund - se det dejlige billede af puttehunden Salli under ”se billeder her”    
 
26.02.12 - I dag har vi sammen med Tino, Sole og Arcibald været til sportræning i Lilleheden Klitplantage i Hirtshals. Arcibald satser nemlig på at melde sig til den sporprøve, som Dværgschnauzerklubben afholder i plantagen den 15.04.12. Han mente, at det ville være rart at gå lidt rundt i skoven for at orientere sig lidt om, hvilke forhold han skal gå under til prøven, så det gjorde vi. - Puk var ikke med i Hirtshals, hun var på ferie nede ved Hanne i Gylling. Der blev lagt et fint 3 timers blodspor til Tino, og det klarede han rigtig flot, han fandt dyret, og bar stolt sit løb tilbage til vores base, hvor han modtog folkets hyldest, hvilket passede ham vældig godt. Et par dejlige billeder af supersporhunden og en beundrerinde kan sesunder ”se billeder her”
 
05.02.12 - Kære Onkel Tino og Tante Puk!

Jeg har bedt min mor om at skrive denne fødselsdagshilsen til jer begge.

STORT TILLYKKE med jeres fødselsdage, hvor er det en flot rød sløjfe I har fået i håret. Sådan en vil jeg også bede min mor om at sætte på mig, når det igen er min fødelsdag.

Har I alle haft en dejlig jul og et godt nytår? Det har jeg. Vi havde hele familien samlet til jul. Mormor, morfar, farmor og farfar. Mine to storebrødre, som læser til læge i USA og England, kom også hjem til jul - det var bare rigtig dejligt, syntes vi alle sammen. Nytårsaften fejrede jeg sammen med min gode ven Vaks og hans familie. I år var jeg ikke så glad for skyderiet, men mor passede godt på mig. Jeg lå varmt og godt i hendes favn, da de skød allermest.

Nu er det snart vinterferie og så skal jeg på en uges ferie nede hos mormor og morfar - ih hvor jeg glæder mig, så forkæler morfar mig rigtigt. Min familie tager til England over til Anders. De har fortalt at de skal til London og Hull.

Skal I mon have min lillesøster Salli på besøg i vinterferien?

Hils alle de andre og Ellen og Keld fra os her i Silkeborg. Og glem nu ikke brormand!

Snudekys fra Augusta.

 
31.01.12 - Så er det blevet Tino’s tur til at få den røde fødselsdagssløjfe på, for han fylder 9 år i dag. Ingen kan se og mærke på ham, at han er ved at være en halvgammel mand, han bærer sin alder med værdighed. Hver eneste dag går han 6-7 km sammen med Arcibald og mor af egen fri vilje, og han nyder turen - Tino mener helt bestemt, at det er nødvendigt, at han tager med på alle de gåture, som Arcibald skal på, for han skal jo holde styr på knægten. - Jo de nyder hinandens selskab de to drenge, og de respekterer hinanden - ungersvenden ved godt, at det er Tino der bestemmer i sidste ende. Ud over gåture og hygge med kollegerne herhjemme, elsker Tino stadigvæk at træne spor sammen med mor. Her i vinter træner vi blodspor, som har ligget i skovbunden i 20 timer, og det går bare SÅ godt, han arbejder meget seriøst og grundigt med opgaven. Jeg bliver meget varm om hjertet, når jeg ser hans glæde ved sporarbejde, og meget stolt når jeg ser hans dygtighed. I dagens anledning har jeg taget et par billeder af den 9-årige, de kan ses under ”se billeder her”.       
 
27.01.12 - I dag har Puk fødselsdag, hun fylder 9 år. Årene har ikke mærket damen, hun er stadigvæk MEGET kvik og hurtig i replikken. Puk er den mindste af vores dværgschnauzere, men hun styrer flokken her med hård pote og et fast blik, hun er fantastisk. Vi har lige fået nye naboer, som har en lille hvid hund af en slags, og det er Puk meget utilfreds med - hun står i karnappen, hvor vinduet går helt ned til gulvet, det meste af dagen, for så kan hun gennem ruden og hækken se, om den ”grimme” tillader sig at gå rundt i sin have - hvis den gør det, får den en højlydt hilsen med på vejen. Det ligner da heller ikke noget, at Annikki solgte sit hus til en dum hund, når nu Puk og hendes kolleger i alle årene har haft hækken helt for sig selv. I dag blev det for larmende for alle vi andre, så jeg har nu klistret mat film på de nederste 40 centimeter af ruden. Synd Puk L. I anledning af fødselsdagen har jeg taget et par billeder af den niårige sorte dame, de kan ses under ”se billeder her”.   
 
20.12.11 - I dag har Augusta sendt et par dejlige billeder af sig selv og en julehilsen til os alle, den kommer her:

Hej Arcibald og selvfølgelig også alle I andre.

Mange tak for din flotte julehilsen. - Mor tog sig af kortet og jeg snuppede godbidderne. Nøj, hvor var de gode!

Her i Silkeborg går det rigtig godt. Pigerne trives i skolen og min mor og far har travlt med deres arbejde. - Jeg kan godt mærke, at mor atter er blevet fuldtidslærer, der er ikke så meget tid til mailsene længere. Nå jo selvfølgelig dem, der har noget med skole og børn at gøre. - Men på trods af det har jeg det nu rigtig godt. Det er et rent smørhul her på Bakkevænget - jeg bliver rigtig forkælet hver dag!

I sidste uge havde min mor og jeg rigtig travlt. Jeg var til mit årlige sundhedstjek hos dyrlægen. Han er rar kan I tro, men jeg måtte dog lige brokke mig lidt, da den rare mand stak mig. Torsdag gik turen videre til frisør, jeg vil jo gerne se pæn ud her til jul. Det er dejligt atter at være korthåret - det synes mor jo også!

Kan I nu alle have en rigtig dejlig jul. Jeg skal nok være bedre til at få min mor til at skrive til jer i det nye år.

Jeg har fået mor til at sende billeder med, så I kan se, at jeg bare nyder mit hundeliv i Silkeborg.

Mange kærlige hundehilsner fra Augusta.

PS: Min mor sender jer også en masse glade julehilsner

 
10.11.11 - I dag har jeg fået et billede af lille Salli sammen med en stor flot pony, som hedder Noa. Lise rider jo, så Salli er vant til at komme med Lise ud til hestene, og hun er ikke bange for dem, men som det ses på billedet, er hun godt nok lille-bitte i forhold til hesten.
 
16.10.11 - Solen skinnede fra en blå skyfri himmel i dag, og det var søndag. Så alle 4 hunde blev puttet i deres transportkasser i bilen ved middagstid, og Keld jeg erobrede førersædet og det ved siden af. Bilen blev startet og kursen blev aftalt med fru GARMIN - målet var Norsminde og Kysing Næs. Stedet levede fuldstændig op til vores forventninger, og alle 4 hunde nød at løbe i fri dressur på stranden og på de tilstødende græsarealer - vejret var bare SÅ pragtfuld (se 3 dejlige billeder fra vores eftermiddag ved den jyske østkyst)       
 
18.09.11 – I dag har Tino deltaget i Dværgschnauzerklubbens blodsporsprøve i Gludsted Plantage i øsende regnvejr, men det forhindrede ham ikke i at yde en flot præstation. Han bestod den første af 3 prøver, som kan gøre ham til blodsporschampion, den der hedder kl.1/600m/3t på 11 minutter med en flot 1 præmie. Ved sporets afslutning sagde dommeren: "Fantastisk godt gået, sådan en hund vil jeg s.. gerne have, han har fuldstændig styr på sporet, og har alligevel overskud til at undersøge skovbunden ved siden af sporet, hvor der lige havde været kronhjorte". - Selv vil jeg sige, at det er en fornøjelse at være i skoven med den halvgamle mand, som opfører sig som en ung knøs, lige så snart han indånder duften af skovbund, han ELSKER at gå spor, og det gør "moren" også (se billedet og bedømmelsesskemaet fra sporprøven)   
 
08.09.11 – I dag har dronningen af Aalborg, Maya, sendt 2 dejlige billeder af sig selv. Jeg har efterfølgende talt med Doris i telefonen, og jeg kan forstå, at Maya’s lige ikke findes i det ganske land ;-)))), hun er bare SÅ dygtig og MEGET smuk. Doris nyder meget, at Maya er fantastisk til at omgås andre hunde - hun kan ”snakke” med alle hunde uanset race og størrelse. I hele Aalborg og omegn er der kun én hund, som Doris ikke vil have, at Maya ”snakker” med, - det er da ganske godt klaret af en lille dværgschnauzerpige ;-))) Vi er meget glade for, at Maya, Doris og Poul har det dejligt sammen, og vi er lykkelige for, at de holder os orienteret om Maya’s  liv og levned (se 2 dejlige billeder af Maya)
 
15.08.11 – I anledning af at jeg har 2 års fødselsdag i dag, har jeg i morges sendte en mail til tre af mine søskende, og ringet til Maya i Aalborg for at ønske tillykke med vores fødselsdag. I eftermiddags fik jeg en SMS fra Salli, hun havde også husket dagen, og her til aften er der kommet en mail fra Augusta, og hun skriver:

Hej Arcibald, Salli og Chivas

Tak for din fødselsdagshilsen Arcibald, den blev jeg meget glad for - mor læste den højt for mig her i eftermiddags. - Jeg vil også lige nå at ønske jer alle hjertelig tillykke med vores 2 års fødselsdag. - Jeg håber, I har haft en dejlig dag sammen med jeres familie. - Jeg er rigtig blevet forkælet - men i mellem os, så er det faktisk noget jeg bliver hver dag! Jeg er SUPER glad for min familie!

Mange kærlige fødselsdagshilsner fra Augusta og min familie
<span style="font-family: 'Verdana','sans-serif'; font-size: 10pt; mso-bidi-font-&l

15.04.10 – I dag er det de 5 SOLE-hvalpe’s 8 måneders fødselsdag – og det har Kim husket. Han har sendt en dejlig historie om, hvordan det er at få hund i huset, også selv om det er en dejlig dværgschnauzer. Historien kommer her:

Jeg ved godt det kun er en god uges tid siden, der sidst er kommet lidt nyt her fra Chivas, men det er jo i dag hundenes fødselsdag (8 mdr) og samtidig så også ca. ½ år siden de forlod deres/jeres trygge hvalpegård.

Som første gangs hunde ejer har det været en hel ny verden at komme ind i. Vi møder en masse nye mennesker og hunde. Til spor, til hundetræning, på havnen og på vores daglige gåture. Vi har fået en masse nye vaner og pligter, som gør vores hverdag endnu mere travl Og hvor det griser - også selvom en Schnauzer ikke fælder. Og hold da op hvor det koster. Vi ligger vel stadig på langt over 2000 pr. måned for dette første halve år, når alle udgifter incl. start-gebyr :-) er medregnet. Og så har jeg helt set bort fra udgifter til indhegning af haven.
Men hvor har det været et godt køb. Alle de dejlige morgen- og aftenture vi ellers ikke ville have fået. Alle de gange vi er blevet vækket af et par forpoter på sengekanten (Chivas er jo ikke i møblerne) og har kikket ind i et par mørke Schnauzer øjne. Alle de gange ungerne (eller
vi voksne) har kravlet rundt på gulvet og teet os underligt. Alle de gange den lille hund har været i bryggerset og fundet en sok eller sutsko, og provokerende er gået forbi os med højt hævet hoved - blot for at få lidt opmærksomhed. Og hver dag når man kommer ind af døren, får man den helt store modtagelse, uanset hvorledes dagen ellers er gået.
Jo det er skønt at have fået Chivas ind i familien.
Da det jo var vores sejlerinteresse som førte til at vi fandt Chivas, synes jeg lige I skal have et par billeder fra weekendens tur til Tunø -(se 3 dejlige billeder af Chivas)

 

07.04.10 – Der er kommet en påskehilsen og billeder fra Chivas den dejlige dreng:

Chivas til påskefrokost hos Bedstemor.
Interesseret men også i behørig afstand.

Foruden 2 katte (hvoraf den ene var skrækslagen og blev ude) var der også besøg af Jango (af blandet herkomst, bl.a. lidt Cairn Terrie) samt Igalo, en 10 år gammel Gordon Setter.
Chivas kom godt ud af det med dem begge. Igalo blev gennem længere tid forsøgt domineret på bedste han-hunde vis, men det kneb lidt med højden for den lille Schnauzer. Et par dybe vuf fra Igalo da det blev for meget gav lidt mere ro på.
Tilbage i december hvor Chivas og Jango også var sammen, var Jango meget dominerende og på ryggen af Chivas hele tiden. Det fik han ikke lov til denne gang. Vores lille hvalp er blevet både større, stærkere og mere selvbevidst.
Inden vi tog hjem sagde Bedstemor at hun hellere ville have haft 3 ekstra børnebørn end 3 hunde. Det forstår vi nu ikke.

Kærlig hilsen Kim og Lise Lotte
PS. I skal også lige have et billede, som vi synes er så sødt, men slet ikke har noget med påsken at gøre - (se 4 dejlige billeder med Chivas)

 

03.04.10 – Vi og Arcibald ønsker alle en rigtig god påske – Arcibald har sørget for, at der også kommer et par nye billeder af ham her på hjemmesiden.

 

 01.04.10 – I dag har Kitte sendt et par billeder af Salli og Lise. Lise har sørget for behørig pyntning af begge inden fotograferingen – fine er de i hvert fald. At Salli er elsket af sin familie, er der ingen tvivl om, - Kitte skriver, at Salli er den rareste hund på jorden. Det er rigtigt dejligt for Salli, at bo et sted, hvor hun er så elsket, - så kan man da heller ikke være andet en rar.

 

07.03.10 – Da hvalpene rejste hjemmefra gav vi dem og deres familier 5 gratis pelsplejedage med i købet. I går havde vi den sidste pelsplejedag i puljen – vi havde som sædvanligt en rigtig dejlig dag. Der blev lavet meget fint pelsplejearbejde, og alle mødre er blevet fantastisk dygtige til at passe og pleje deres dejlige hunde, også så de ligner rigtige dværgschnauzere. Kitte, Lise Lotte og Susanne mente nu ikke, at de selv kunne klare den videre pelspleje rigtig, for de havde ikke de maskiner, der er behov for til det formål - så de aftalte at mødes her en gang hver anden måned, for så kunne vi i fællesskab udføre pelspleje og hygge os. Lille Salli var lidt i løbetid, så hun var et hit hos drengene, - de små drenge var ikke i tvivl om tøsens tilstand, så de bejlede til hende både forfra og bagfra (se billeder fra pelsplejedagen).

Kitte har også sendt dejlige billeder af Lise og Salli, hvor de leger frisør. Kitte fortalte, at Salli finder sig i alt, hvad Lise finder på – hun får f.eks. tøj på og sløjfer i øjenbrynene – ligegyldigt hvad, så er der ingen protester fra Salli’s side. (se billeder af Salli og Lise) 

 

03.03.10 – Uha-da hvor vi er bagud med opdateringer om de dejlige små, som nu er blevet store : ) - men i dag har vi fået dejlige vinterferiebilleder fra Augusta i Silkeborg, og glade mor Susanne skriver:

Vi havde en rigtig dejlig vinterferie her i Silkeborg, Tversted og Vejers. Jeg har vedhæftet nogle dejlige billeder af pigerne og Augusta. De har fået et utroligt venskab de 3 tøser! Det var jo noget af det, vi alle var utrolig spændt på - om Marie Caroline kunne vænne sig til at have en hund i huset. Men hun elsker Augusta, og Augusta ligger i hendes seng, indtil MC er faldet i søvn, og så kommer hun ind til os andre og hygger resten af aftenen

 

18.02.10 – I dag er det snevejr – endnu engang kunne man fristes til at sige – nu må den vinter da snart slutte. - Salli er stadigvæk på ferie her, og vi nyder alle sammen at have den lille glade hund i blandt os. Arcibald er stadigvæk favoritten for Salli, men mor Sole kan også bruges til at hygge med i sofahjørnet. Keld har vinterferie i denne uge, så vi er hver dag ude i True Skov og gå tur ned alle 5 hunde – de elsker at gå derude, de skal godt nok være i snor, og det er de også. Men det forhindrer dem ikke i at se dyr og harer i massevis - selv Mikkel Ræv kommer sommetider luskende – det hele er herligt for os alle sammen. - I denne her uge har vi 2 gange lavet et kaninspor til Arcibald og Salli efter gåturen. Det er helt fantastisk for os at se deres iver for at komme på sporet – Salli prøvede at gå spor første gang i søndags, og Arcibald har et par gange før gået korte spor, så ingen af dem er rutinerede. I går gik Arcibald 150 meter på ganske kort tid, og Salli gik 75 meter i flyvende fart. At de kan lide at gå spor, er der ingen tvivl om – måske slægter de deres dygtige mor på? (se billeder af sporpigen Salli)

Vi har også fået et billede via MMS fra Aalborg af en træt Maya, hun trængte til en lille slapper, efter at hun havde været på skole (se billedet)      

 

14.02.10 – I fredags kom Salli på vinterferie her, hun skal være her i 9 dage, mens hendes familie er på skiferie i Østrig. Salli er faldet godt til, hun er så nem, og indretter sig utrolig fint. Arcibald er favoritten for hende, hun synes, han er en lækker fyr, for han vil lege med hende hele tiden – så enten sover de to søskende eller også er de i fuld gang med legen, det er rigtigt dejligt at se dem sammen.(se billede fra 12.02.10)

I dag har vi været til sportræning i Gludsted Plantage, og vi havde en rigtig dejlig dag, - der var lige rigeligt med sne, men flot så det ud, og både hunde og mennesker forcerede sne-dyngerne i fin stil. Lise Lotte og Kim var også til sportræning med naturtalentet Chivas – Kim og Chivas er rigtig gode på sporet, og vi er meget stolte af dem. Salli fik hilst på kaninen, og Arcibald og hende fik et par korte prøvespor, - det klarede de begge fint. Ind imellem førernes sportræning og kaffedrikning hyggede de tre søskende sig sammen i den dejlige hundeskov, der er i Gludsted Plantage. På grund af sne og frost fik Sole og Tino ikke blodspor i dag. Begge fik kaninspor, og det var en positiv overraskelse for dem begge, de var bare så opsatte på at komme af sted på sporet, - de to champions har ikke glemt deres kunnen, så det var dejligt at se dem gå spor i dag.(se billeder fra spordagen)   

 

07.02.10 - Her i aften er der kommet en glad hilsen fra Augusta i Silkeborg, Susanne skriver for Augusta: Lørdag var jeg med mor til åbent hus arrangement på Silkeborg dyreklinik. Hold da op, hvor var der mange hunde. Der var små og store, tykke og tynde og jeg fik hilst på dem alle. Jeg fik tjekket tænder og ører, og klippet negle af en rigtig sød veterinærsygeplejerske. Hun så også lige efter, om jeg havde små uønskede beboere i min pels, men det havde jeg heldigvis ikke! Der var også en sød dame, der havde noget rigtigt sjovt legetøj, og det fik jeg lov til at prøve. Jeg skulle flytte rundt på dimser og dutter, og pludselig fandt jeg godbidder. Det var sjovt, og hun sagde, at jeg var rigtig god til det! Mor fik en masse at vide om lopper, tæger og hundefoder, og vi fik en masse prøver med hjem - og ved I hvad? Jeg fik et rigtigt smart rødt tørklæde af en dame, for hun syntes jeg var så sød - Men det er jeg da også!!!
Kærlige snudekys fra Augusta

 

06.02.10 – I dag er det ikke hundehistorier, vi kommer med her på hjemmesiden. I dag vil vi prale lidt med et af vores børnebørn. Laura skal konfirmeres her til maj, og har derfor været til noget konfirmand modeshow i Salling i tirsdags. Der blev taget billeder af de deltagende konfirmander, og da Laura i dag lørdag var i Salling, kunne hun se sig selv på plakater, hvor hun var kåret som den flotteste, og så havde hun vundet et gavekort på kr. 500,-. Da hun også er en dejlig og sød pige, har hun fortjent at komme på hjemmesiden (se billedet af Laura som den flotteste på plakaten)   

 

02.02.10 – I dag er der kommet et par dejlige billeder af Chivas i sneen, det er nu nok ikke så sjovt, når man får store tunge snesko på, men jeg tror alligevel at hundene nyder det dejlige kolde vejr.(se billederne af Chivas) 

  

31.01.10 – I dag er det Tino’s 7 års fødselsdag, så vi har sunget fødselsdagssang og det hele – MEN han er fuldstændig ligeglad med alle vores initiativer og krumspring. Sole er nemlig i løbetid, og lige i de her dage er hun den allermest dejlige dværgschnauzer i verden. Det er det eneste der har Tino’s interesse i de her dage, så han synger klagesange for fuld udblæsning. Arcibald synger også med, for der er altså et eller andet, der er spændende og anderledes, men lige hvad det er, er han meget i tvivl om. Han kigger meget efter hvad Tino gør, og så er han solidarisk med ham. Begge drenge synger nu i A-La-Sole’s drengehylekor (se dagens 2 billeder)   

 

28.01.10 - Her er lidt nyt fra Silkeborg...
Så har vi lige været ude at skøjte/gå en tur. Hold op, hvor er det dog glat i dag! Efter at have været ved at skvatte flere gange, og Augusta kurede på maven som Bambi på glatis, ja så blev vi altså enige om, at det nok var bedst at vende om, og komme i sikkerhed hjemme.
Vi gik så i gang med at fodre pigernes kaniner. I mens I andre jagter døde kaniner, så er Augusta faktisk blev ret gode venner med Nuser og Snuser. Hun er meget tæt på dem, og holder øje med, at mor nu passer dem ordentligt. Med poterne solidt planet på kanten af buret, tjekker hun lige om madskål, høbakke og drikkedunk er godt fyldt op. (Jeg har lige vedhæftet et par billeder). Dette venskab vil vi jo gerne holde ved lige, så måske er det ikke lige kaninslæb, vi skal træne med Augusta!!!
Det var alt for nu, Augusta tager sig lige en lille middagslur på Marie Carolines seng. Hun skal jo være helt frisk, når pigerne vender hjem!
Kærlig hilsen og snudekys fra Susanne og Augusta

 

24.01.10 – Man kunne få den tanke, at vi er ved at falde af på den med hensyn til opdatering af vores hjemmeside, men det er naturligvis ikke tilfældet. Nej vi har bare haft SÅ travlt med alle mulige andre ting, og de fraflyttede har også været temmelig stille. I dag har vi fået en hilsen fra Salli i Virklund, Lise og hende er tyvstartet med fastelavn, Salli er Rødhætte (se dagens søde billede). Her i huset er alt vel. Sole er gået i løbetid, så I kan tro det kribler slemt i min krop, og inde i mit hoved sidder en lille stemme og siger ”hundehvalpe igen” ”hundehvalpe igen”, jeg er allerede helt salig, bare ved tanken. Keld er ikke helt sikker på, at det er det, vi skal, så debatten kører videre : ), i hvert fald i nogle dage, lige pludselig er der ikke noget valg mere, og så er det jo afgjort.    

 

15.01.10 – Hej alle søskende!

Det er så i dag, vi bliver 5 måneder. Så mon ikke vi snart er ved at være bare sådan lidt voksne? – Jeg føler mig i hvert fald noget voksen, når jeg står ved siden af min mor Sole, min tante Puk og min onkel Tino, det varer i hvert fald ikke mange centimeter, før jeg er på højde med dem. Min menneskemor siger, at jeg er et fjollehoved, og når hun siger sådan, så er jeg nok ikke helt voksen inde i hovedet endnu. Jeg er i hvert fald ved at få mine 2 hjørnetænder foroven nu, og når de gror ud, kommer jeg da til at se lidt mere voksen ud. Mine mælketænder sidder der stadig, så der bliver holdt rigtig godt øje med bisserne af min mor – vi var lige forbi dyrlægen i går, og han sagde, det så fint ud, i de første 14 dage sker der ikke nogen ravage, så vi afventer. De nederste hjørnetænder er skiftet og godt på vej ud. Jeg sørger lige for, at min ”sekretær” får lagt et par nye billeder af mig i sneen ind her på siden. Jeg håber, vi ses snart igen, det er SÅ sjovt, når I er her. 

Kærlig hilsen Arcibald

  

15.01.10 – Fødselsdagshilsen fra Augusta – Susanne skriver:              Tillykke med de "små". 5 måneder er nu gået. 5 måneder med en masse dejlige oplevelser for både mennesker og hund. Det er helt utroligt, som tiden dog går. Vi husker alle, da vi første gang så de bittesmå hvalpe, og hvor jeg faldt pladask for den lille Augusta. Hun er rigtig blevet mors pige!. 

 

10.01.10 – I dag har Salli, Chivas og Augusta med forældre været til pelsplejedag her hjemme i vores trimmerum. Det er sjovt og dejligt at se hvalpene sammen, og især at se hvor meget de stadigvæk nyder hinandens selskab. De fraflyttede føler sig bestemt ikke fremmede, når de er her, og jeg er helt sikker på, at de kan huske både stedet og mig, jeg får rigtig mange næsekys på sådan en pelsplejedag. I dag kunne de "små" desværre ikke komme på græsplænen og lege, for vi har slet ikke en græsplæne for øjeblikket, vi har kun en kold "sneplæne", så de måtte udfolde sig på den beskedne plads, som trimmerummet kunne tilbyde dem (se 2 billeder fra pelsplejedagen).

 

03.01.10 – I dag har Arcibald og jeg været til Kreds 6 Nytårsskue i Silkeborg. Det gik rigtig godt for Arcibald, han blev den bedste dværgschnauzer-baby, dommeren gav ham en meget fin kritik. Arcibald kunne lide at være til skue, han fik hilst på mange slags hunde - store som små – det var kun de sure, han gik uden om. Arcibald og jeg er i hvert fald enige om, at vi vil prøve at tage på udstilling en anden gang (se dagens billeder). Kitte og Lise fra Virklund besøgte os på skuet, det var rigtig hyggeligt, jeg tror nok, Lise fattede interesse for sagen, så hun må med en anden gang.      

 

01.01.10 – Her er så en dejlig nytårshilsen fra Chivas. Kim skriver for ham:

Hejsa alle søskende!
Så er min jul og nytår overstået. Jeg fik lov både den 30. og den 31. december at gå 400m spor efter min kanin. Det elsker jeg. Den 31. var de lidt uretfærdige mine menneskevenner, for kaninen var halv frosset efter at have hængt ude hele natten, så der var ikke så meget duft i den. Og undervejs på mit spor blev jeg en lille smule forstyrret af en Golden Retriever der lige ville snakke, men det havde jeg nu ikke rigtig tid til. Jeg var jo på arbejde. Det forstyrrede dog alligevel, så jeg lidt efter tabte tråden og måtte hjælpes en smule. Men pyt - een gang skal jo være den første. Jeg træner i øvrigt også lidt med menneskene. Det er sådan at hver gang jeg løber alene rundt og der bliver kaldt, så skal jeg bare løbe hen til dem og straks får jeg dem til at give mig en godbid. Det er de helt gode til.
I går nytårsaften havde jeg besøg af Asli, en "lille" dameven lidt ældre end mig. Vi havde det rigtigt sjovt selvom jeg altså en gang i mellem måtte sætte hende på plads, når hun ville stjæle mit griseøre. Hun kunne jo bare nyde sine egne i stedet for at være så forslugen. Men
bortset fra det havde vi det sjovt, og hu hej hvor der blev festet uden for. Og selvom jeg da heldigvis er fuldstændig ligeglad med bragene så blev jeg altså inde da det gik værst til. 
Håber i andre også er kommet godt ind i det nye år.
Chivas

 

31.12.09 – Alle os her i Kennel A-La-Sole vil gerne ønske alle jer et rigtig GODT NYTÅR. I dag har vi alle 6 været i Frisenborg Skoven og gå tur – der var så herligt og smukt derude, der lå sne overalt, og der var ingen nytårsskyderi – alt var tyst og stille. Vi gik derude og nød det i et par timer, og fik også taget et par billeder. Vi glæder os til at tage hul på 2010 og er spændt på, hvad det år kan bringe os af glæder og overraskelser.

 

30.12.09 – Kitte og Salli har i dag sendt en dejlig julehilsen og 2 billeder af smukke Salli i sneen. Kitte skriver bl.a.:

Vi havde en rigtig dejlig jul. Salli opførte sig eksemplarisk, for hende var det det mest naturlige i verden, at man slæber et træ ind i stuen.

Her de sidste par dage har vi også været en del på jule besøg. En dag på Fyn, og en dag i Varde. Igen intet problem for Salli. Den lange køretur klarede hun uden så meget som et lille piv. Og selve opholdet et fremmed sted, er da bare dejligt. 

Så nytår frygter vi ikke, men nu må vi se.

 

27.12.09 – Så er vi næsten kommet over julen. Vi har haft en dejlig jul sammen med familien, så hvad mere kan man ønske sig.

I dag har vi været på dværgschnauzer-tur ved Vesterhavet, nærmere betegnet ved Vedersø Klit. Det var helt fantastisk dejligt, der var 40 dværgschnauzere og 54 mennesker, så vi fyldte godt på den fine strand, og de små bæster nød i fulde drag det frie liv uden snærende bånd og knurrende forældre. Arcibald lå i front sammen med alle de voksne hunde det meste af tiden, - man er jo ikke en lille pivskid, der skal gå ved siden af sin mor hele tiden : ) - med lange mellemrum tjekkede han lige af, om vi stadigvæk var med, - han er bare en fantastisk lille dreng. Det var ikke mange billeder, vi fik taget, for det regnede det meste af tiden på stranden, men vi fik da taget et par stykker, (måske ikke verdens mest spændende, men de er der). Jeg har fået nyt fotoapparat i julegave, så nu må vi se, hvad det kan klare.    

 

24.12.09 - Alle os i Kennel A-La-Sole vil ønske alle jer en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår (se dagens 2 billeder). Tusind tak til alle jer der har bidraget til, at vi har haft det dejligt i året 2009. Den største oplevelse for os var, at Sole og Ops sørgede for, at vi fik lov til at opleve at få 5 dejlige hundehvalpe, - de 8 uger vi havde sammen med dem, er de bedste uger, vi nogensinde har haft. På grund af at Arcibald nægtede at flytte hjemmefra, er vi nu endt op med at have 4 dejlige dværgschnauzere, og sjovt nok er det ikke en eneste for meget : )                                                                                                                      Fordi alle hvalpenes ejere er så flinke til at bidrage med historier og billeder fra hvalpenes dagligdag, fortsætter vi også i 2010 med at opdatere hjemmesiden. Tak til Lars og Susanne, Kim og Lise Lotte, Poul og Doris og Torben og Kitte.             

 

 23.12.09 – Sidste nyt fra Silkeborg er en julehilsen fra Augusta – Susanne skriver: Nu er vi lige blevet færdige med at pynte juletræ, så nu kan det godt blive jul! 
Augusta har haft meget travlt de sidste par dage. Først fælder hendes mennesker et træ i skoven, så sætter de det til tørre, og nu har de minsandten sat det ind i stuen - mærkeligt, men meget spændende for en lille hvalp! Man bliver jo helt træt, af al det juleri!!!

Vil lige fortælle, at Augusta også må fejre julen en smule tandløs! (se billedet af en træt Augusta).

Kan I nu alle have en rigtig glædelig jul.

Kærlig hilsen Susanne


18.12.09 – I dag fik vi en super overraskelse. Ved middagstid kom der en dejlig mail fra Aalborg og 3 billeder af Maya. Jeg har været meget spændt på at se hende, og det jeg har set i dag, gør mig glad. Doris ringede og fortalte lidt om deres dagligdag i Aalborg, og der er ingen tvivl om, at Doris og Poul har det dejligt sammen med Maya. I sidste uge havde Maya været til frisør nede hos Lone, det var gået rigtig godt, Lone og Maya indgik en aftale om, hvem af dem der skulle bestemme, og det måtte Maya rette sig efter, for hun er jo en klog lille pige.

Sidste nyt her fra huset: Arcibald har tabt sine første tre tænder, så nu kalder vi ham for ”Arcibald tandløs”.

 

16.12.09 – Så er der en ny hilsen fra Augusta, Susanne skriver: I dag har jeg haft en glad hund og to glade piger, der alle jublede, da de så, at jorden var dækket af sne!
Det har været en sand fryd for øjet at se Augusta lege og tumle rundt i sneen, hun nød det virkeligt! 
Da Ane Kathrine kom hjem fra skolen, gik de begge ud for at lave en snemand. Augusta forstod ikke helt, hvad det hele gik ud på - hun var mere interesseret i Ane Kathrines flotte røde handsker.(se dagens 3 billeder fra Augusta) 

 

15.12.09 – I aften er der kommet en fødselsdags/julehilsen fra Salli, Kitte skriver: Ja så er det fire måneder siden Sole fik sine 5 dejlige hvalpe. Tillykke til dem alle 5.

Salli har det fint, vi var ude at gå en dejlig tur i går i det smukke vejr. Som I kan se, har hun fået jule tøj på.(se dagens billede af Salli)

Lige nu går vi og tæller dage til vi skal hente Mathis i lufthavnen. Han kommer hjem fra Australien på søndag, vi glæder os meget. Vi må se hvad Salli siger til ham. Jeg er nu sikker på de bliver glade for hinanden.

Mange julehilsner fra

Kitte og Salli

 

14.12.09 – Her er mere nyt om Chivas, som var til pelsplejedag i lørdags, Kim skriver:

Umiddelbart virkede Chivas ikke så træt efter pelsplejedagen, men da jeg i nat skulle afhente Lise Lotte fra sin julefrokost, tror jeg ikke en gang han bemærkede det, så han har sovet noget tungt. Han begyndte da også først for alvor at røre på sig ved otte tiden i morges, mod normalt kl. 6. Det var dejligt.
I dag har vi så brudt alle regler på god hunde opdragelse. Det startede her til morgen med en noget længere lufte tur end sædvanligt. Her mødte vi Uffe, en sort/sølv af tysk afstamning. Han var tyve måneder og blev klippet i stedet for trimmet. Vi foretrækker trimningen. Uffe virkede i øvrigt ikke højere end Chivas - men selvfølgelig både bredere og længere. Ved ikke om tyskerne foretrækker dem lidt små. (Nej det gør de ikke)
Senere på dagen skulle vores nye, stadigt halvfrosne kanin lige testes. Chivas fik lige lov at kikke/snuse lidt ned i posen inden jeg gik med den. Det fik ham helt op at køre. Lise Lotte sagde, at fra jeg gik, til jeg var tilbage, kunne han slet ikke falde til ro. Han var helt klar over,
at noget spændende var i vente.
Jeg trak et spor på 275 lange skridt. Et skarpt knæk og 2 gange over noget vand.
Det tog ham omkring 7 minutter. (Hvornår er det, han kan få overstået den prøve?). Han havde så travlt med at komme i gang, at jeg ikke lige nåede at få startet kameraet, men jeg har da godt 6 minutters tvivlsom dokumentation af hans bedrifter. (se PICT3029.MOV på
https://www.wuala.com/KimBP/Chivas?key=C0nworgGlmE9 kræver fx Quicktime for at kunne ses. Han virkede kun en enkelt gang, som om fokus lige gik tabt. Det er så flot, synes vi. (se dagens 2 billeder)
Efter middag skulle han så trækkes med til julemarked på torvet. Det gav også adskillige nye indtryk og et par nye bekendtskaber. En enkelt hanhund (lignede et mix mellem en labrador og en gravhund) blev lidt for dominerende, så her måtte der lige markeres. 
Efter sådan en dag er man træt, når man er en lille hvalp på (næsten) 4 mdr.

13.12.09 – I dag har hele familien været i skoven for at vælge årets juletræ. Arcibald var helt fremme i forreste linie, han ville også være med til at vælge. I fællesskab fandt Arcibald, Laura, Anders og Ellen et smukt træ, som vi alle kunne gå ind for (se dagens 2 billeder). I morgen kommer der billeder og nyt fra Chivas, han har nemlig været på kaninslæb, og klokken 10:00 i morgen kommer Augusta og Susanne til pelsplejedag

 

12.12.09 – I dag har Chivas, Lise Lotte og Kim fra Odder været til pelsplejedag, - det var rigtigt hyggeligt at have besøg af dem, og Chivas og Arcibald fik leget helt ud. Lige da de mødtes tog de en rask lille duel med knur og lignende, og så gik den vilde leg akkurat lige som i ”gamle” dage, de forsatte bare der, hvor de slap sidste gang. Chivas er en elegant lille hund, som i dag kom til at ligne en rigtig schnauzer – han er en lækker fyr (se dagens 2 billeder, som ikke er af alt for god kvalitet, det var ikke min dag hvad billeder angår : ) Jeg bliver så glad, når de ”små” kommer, og endnu mere glad når jeg kan se på dem, at de kan kende min stemme, det er helt fantastisk dejligt at opleve. Jeg bliver også glad, når de nye forældre alle fortæller, at deres hund ikke er bange for noget, men går ud i livet med krum hals for at opleve mest muligt sjovt. – Sådan nogle hunde har store chancer for at få et godt hundeliv, og det er lige, hvad jeg har ønsket for dem helt siden de blev født.              

 

10.12.09 - Her i aften kom der en hilsen fra Augusta i Silkeborg. Susanne skriver: Hvordan går det hos jer? Augusta spørger, hvordan det går med Arcibald? Hun glæder sig til at lege med ham på mandag!

Her er vi rigtig kommet i julehumør, især efter at Marie Caroline har haft børnehavens nisse Julius med hjemme. Han er en rigtig drillenisse, som putter tomater og gulerødder i støvlerne, vikler sig ind i toiletpapir og holder julefest om natten for Marie Carolines bamser. I kan tro, at Marie Caroline gjorde store øjne til morgen, da hun bad om et glas juice. Ud af juicekartonen kom der mælk, og da hun så bad om mælk, så kom der minsandten juice ud af mælkekartonen. Hvem havde mon været på spil? 
Augusta fik også lov til at hilse på Julius. Hun var meget interesseret i hans røde hue og sorte træsko.(se billedet af Julius, Augusta og Marie Caroline)  
Augusta har også fået en julekalender, som hun hver morgen åbner sammen med Ane Kathrine. Det er altid godt med en ekstra lille godbid. (se billedet af Ane Kathrine og Augusta)

 

05.12.09 – I dag har Salli og Kitte været til pelsplejedag, og Salli blev rigtig fin, hun er en dejlig og fin lille pige, så hun er nem at gøre fin. Salli har lige så meget gå-på-mod i dag, som hun havde, da hun var lille babyhvalp her – fuld fart frem. Arcibald nød at lege med Salli, han er en rigtig heldig lille dreng, for der kommer så mange af hans søskende og leger med ham. Det lykkedes ikke at få taget et brugbart billede af de 2 legebørn, men se det fine billede af Salli på trimmebordet.

I onsdags fik Tino opereret sin flækkede tand ud, alt gik godt, så han var hurtigt på banen igen, - søbemad i et par dage, så var den sag klaret. Hundesygeforsikringen giver ikke noget til tænder, når skaden ikke er sket ved en ulykke, så det var lidt surt, alle Tino’s lommepenge røg på en gang, også dem han havde sparet op : )

   

02.12.09 – Nu er Augusta kommet i julehumør, og har sendt os en lille hilsen, Susanne skriver:

Vil lige fortælle, at vi har været ude at trave en skøn tur i det flotte frostklædte landskab. 
Augusta syntes, det var smadder sjovt og spændende med al den rimfrost. Vi var en tur nede på engen, og her sprang hun rundt som en anden bjergged. Græs tuerne er rigtig sjove at springe rundt på. Hele huset lugter lige nu af julebag. Ane Kathrine har to veninder med
hjem i dag, og nu er de i gang med at bage kalenderkager - det er ærgerligt, at der ikke kan sendes smagsprøver over nettet! Augusta fimser rundt om pigerne, hun er en rigtig køkkenskriver!

Det var alt for i dag.
Kærlig hilsen fra Augusta og Susanne

Også Salli i Virklund er kommet i julehumør, Kitte skriver:

Ja så er det blevet december, og Lise har selvfølgelig lavet en pakkekalender til Salli. Den er hjemmelavet og kun med sunde godbidder. 

Vi havde en helt fantastisk gåtur i eftermiddags i det meget smukke vejr, ærgerligt jeg ikke havde fået mit kamera med. Salli nyder det ikke regner. 

Heldigvis fik jeg taget et par billeder i går 1. december.(se 3 billeder med Salli, Lise og pakkekalenderen)

 

30.11.09 - I dag bliver Ellen 8 år, og vi og alle hundene var inviteret til dejlig fødselsdag. Arcibal var som sædvanligt ham, der løb med hele opmærksomheden.(se dagens 2 billeder) 

 

29.11.09 – I dag er der kommet en hilsen og billeder fra Salli og Kitte i Virklund, de skriver:

I dag har vi været på hvalpe kursus. Det gik rigtig godt og Salli nød at lege med de andre hvalpe. Man kan tydelig se, hun ikke er bange eller føler sig utryk. Hun klør på og holder sig ikke lige med det første tilbage. Dagen i dag gik med at finde en gruppe hunde på ca. 3 hvor de alle  ne få en god leg. Efterfølgende præsenterede de os for nogle øvelser. Det skal nok blive et rigtig godt kursus. 

Jeg sender et par billeder af en meget træt Salli.(se 2 billeder fra Salli)

Nyt fra Aalborg: I ugen der er gået, har Doris i Aalborg også ringet og fortalt nyt om Maya. Det går rigtig godt i det nordjyske, Maya befinder sig godt, og Doris og Poul elsker hende højt. Det var rigtig dejligt at høre om Maya's bedrifter, der er lige så meget gang i hende, som der er i hendes søskende. Om 14 dage får vi billeder og mere nyt fra Maya. 

Her kommer så sidste nyt her fra. I torsdags fik vi sendt hundemad fra Royal Canin, og vi satte straks Arcibald på opgaven med at kontrollere, om de havde sendt os det rigtige.(se billede fra 27.11.09.

Fra tirsdag har Tino på det bestemteste nægtet at få børstet tænder i den ene side af gebisset. Jeg lod ham få fred et par dage, men torsdag aften var situationen den samme, så jeg undersøgte hans tænder mere grundigt og opdagede så, at han havde flækket en stor kindtand fra rod til spids. Fredag morgen fik vi tid hos dyrlægen, og dyrlæge Dorte sagde straks, at den tand ikke kunne reddes, men skulle ud hurtigst muligt, så Tino fik en sprøjte til at blive træt af, og skulle så senere på formiddagen have tanden trukket ud. Da dyrlæge Dorte skulle til at gå i gang med operationen, kunne hun ikke få sin maskine til at virke, og operation tandudtrækning måtte stoppes. Tino fik så ordnet SÅ meget ved tanden, at han ikke havde ondt mere, og jeg fik lov til at hente en meget træt og svimmel Tino hjem igen. Onsdag i den kommende uge har Abild Dyreklinik en ny maskine, og Tino har en tid kl. 9:00. Arcibald syntes, det var noget underligt noget, at Tino bare lå der og ”dasede” i kurven, og han duftede også så anderledes, så han lagde sig helt tæt ved kurven med Tino, og der blev han liggende det meste af dagen.(se billede fra i fredags)  

21.10.09 - Siden bliver ikke opdateret i dag, og der kommer heller ikke billeder - siden er i udu, her hvor jeg skriver tekst. Jeg vender tilbage snarest.
 
20.10.09 -  Regnvejret i går tog heldigvis ikke overhånd, så vi fik en dejlig tur på strøget i Århus i tørvejr. Det var en vældig succes, - sådan et par små dejlige størrelser vækker meget opsigt, og alle der gad snakke med Augusta og Arcibald fik fuld valuta for pengene, de var begge vilde med at snakke med alle mulige mennesker - de sorterede overhovedet ikke, - det var rigtig dejligt at opleve, så det må vi prøve igen. (Se dagens 7 billeder fra strøget i Århus) 
Vi besøgte også Grethe på Onkologisk, hun måtte altså lige have en lille hund og kramme - og det var en gensidig nydelse. Grethe havde det godt i dag, så nu er vi alle glade.
19.10.09 - Jeg nåede desværre ikke at få opdateret hjemmesiden efter sportræningen i går, for efter at vi kom hjem, var der så mange ting, der skulle ordnes, - og allervigtigst så skulle jeg besøge Grethe på hospitalet, - hun havde det heldigvis bedre i går, så det var vældig positivt. Sportræningen i Gludsted Plantage gik rigtig rigtig godt, vejret var fantastisk dejligt, alle tilstedeværende mennesker var positive, og alle hunde var dygtige. Der var 2 hvalpe med for første gang, Magic på 14 uger og Molly på ca. 4½ måned, og begge var meget dygtige, det er SÅ herligt at se dem, når de lige pludselig finder ud af, hvad det er, vi vil have dem til at gøre. I Pyt og og Kjeld, som også var der i går, har de to små nye et rigtigt godt eksempel, Pyt er en fantastisk dygtig sporhund, som ikke er i tvivl om, hvad det hele drejer sig om. Arcibald var også dygtig, men han har jo også smugtrænet lidt herhjemme (se dagens ene billede: ) Både han og Augusta nød dagen i skoven i det dejlige vejr, og de blev rigtig godt trætte. Sole og Tino var også meget godt tilpas med at komme på schweissarbejde igen. Det er længe siden, de har været på sporet, men intet var glemt, og de var begge helt oppe på dupperne. (Se dagens andet billede af Sole med sit bytte). Kvaliteten af billederne i går var desværre ringe, det beklager jeg meget.I går fik vi også en dejlig hilsen fra Salli i Virklund, vi kan rigtig godt lide at høre fra og om vores "hundebørn", det bliver vi glade af : ) Salli er gået i gang med at træne sig op til at kunne være alene hjemme. I dag skal vi på strøgtur med de små, det bliver hyggeligt, for de er blevet rigtig dygtige til at gå i snor.   '
¨
18.10.09 - Der skete ikke de helt store ting i går, det vildeste og bedste de/vi kunne finde på, var at spise (se dagens billede). I dag skal vi på spor i Gludsted Plantage, og Arcibald og Augusta skal med, de skal have deres første prøvespor i en rigtig skov. - Det bliver spændende!!!!! Når vi kommer hjem i eftermiddag, og har fået pakket ud, vil jeg skrive lidt om, hvordan de klarede dagen, de er trods alt kun 9 uger i dag. Jeg vil også lægge eventuelle billeder ind.  
15.10.09 - Atter en dag i går med dejligt solskinsvejr, lidt køligt men dejligt gå-tur-vejr. De små fik en rigtig gåtur i går, vi gik op ad Stenbækvej, Tyttebærvej, Hørstykkevej og så hjem ad Hejredalsvej - det er nok en tur på 400-500 meter, og det gik rigtig fint med dem begge. Vi fik læst mange aviser og fik lavet både stort og småt, og da vi nærmede os hjemmet kunne de kende det, og så kom der rigtig fart på - de er da fantastiske, for de er da bare 8½ uge gamle - moren er i hvert fald stolt af dem : ) (se dagens billeder af først en ung mand der gerne vil med på tur og så to billeder fra gåturen).  Sidst på eftermiddagen kom Helle og Anders for at se bæsterne, for de har ikke haft tid før. Vi gik ude på græsplænen, da de kom, og lige så snart de små hørte og så, at de var der, stormede de bare hen til dem, for at give dem en ordentlig velkomst - det er rigtig dejligt, at de er så glade for at se alle mennesker. (de har endnu ikke behov for at gø af nogen - man kunne jo håbe på, at de aldrig får behov for bruge stemmebåndet til det : )Fra Virklund fik vi også i går en dejlig melding om, at det går fint med Salli, hun øver sig meget på at kunne gå i snor - Vi nyder meget at kunne følge lidt med i de bortrejstes gøren og laden lige her i den første tid, så tusind tak til de nye hundehvalpe-forældre fordi de bruger tid på at opdatere os.Her til morgen sov de små til vækkeuret ringede kl. 6:00, og de kom i boksen kl. 22:30 i aftes - det er da godt gået af sådan et par små nogen : ). I dag skal "moren" lige have støvsuget lidt, og så står dagen åben for alt hundehalløj og andet spændende.
14.10.09 - Nu er det altså blevet noget koldt, i går havde vi handsker på, da vi var ude at gå tur. Først fik de gamle en god times morgentur, og de to små kom i haven en halv times tid. Om eftermiddagen fik de gamle igen en god times gåtur, medens de små sov eftermiddagssøvn. Derefter fik begge de to små halsbånd og line på, og så gik vi ned til vejen, rundt om hjørnet og helt op til vores bag-naboer Anniki og Svend. Det er Augusta, der fører an på gåturen, hun synes bedre om at gå i line end Arcibald gør - godt hun kan lære ham det : ) Vi blev inviteret indenfor, og det passede lige de små - Anniki er meget attraktiv, for hun har en rigtig dejlig lys og venlig stemme, som gør, at de små løber lige hen til hende. De gik også hele vejen tilbage på fortovet og op ad opkørslen og trapperne herhjemme - i dag kan vi nok godt gå en lidt længere tur. Det er altså fornøjelse at se Sole sammen med de små, hun nyder at være sammen med dem, og hun animerer dem til leg med hinanden, samtidig med at hun opdrager på dem. På dagens ene billede poserer Arcibald, og på det andet billede har de små fundet på en ny måde at lege på.
          
13.10.09 - I går var heldigvis ikke hvalpe-afleveringsdag, det var en helt almindelig stille dag, hvor Sole blev pyntet, så nu ser hun også godt ud. De gamle hunde er blevet lidt pynte-forsømt i de her 8 uger, hvor vi har haft de små, men nu mangler vi kun at få Tino til at se fin ud, så er vi med igen - vi kan jo ikke have sådan noget sjuskeri :) Vi fik en dejlig hilsen fra Salli i Virklund i går, hun har det godt, og alt går, som det skal med hende, det varmer den "gamle" mors hjerte. (Se dagens billede fra Virklund)Augusta og Arcibald hygger sig rigtig meget sammen (se dagens billeder). De løber rundt i huset og har SÅ travlt, og der er slet ikke sket "uheld" endnu, det er da flot, når man kun er 8 uger. I går fik de begge taget uld af og børstet tænder, Arcibald fandt sig fint i begge dele, bare han lugter tandpastaen, bygynder han allerede at slikke sig om munden. - Augusta havde lige pludselig bestemt sig for, at hun ikke ønskede at få uld taget af, så det havde vi lidt diskution om - men jeg vandt : ). Begge var nede og gå tur på fortovet - ikke sammen men hver for sig. Arcibald var meget irriteret over at have halsbånd på, så han brugte MEGET tid på at kradse på det og LIDT tid på at gå tur, men Augusta gik rigtig tur, og fik tisset. Busser, biler og andre køretøjer susede forbi hele tiden, men det var de helt ligeglade med. I dag har vi ingen store planer, måske vi skal besøge Grethe, som igen er kommet på hospitalet, og så skal vi ned og gå tur igen.         

12.10.09 - Så rejste Alberte også hjemmefra, Lise, Lasse, Torben og Kitte kom glade og forventningsfulde og hentede hende ved middagstid i går. Jeg har stadigvæk ikke vænnet mig til at være glad for, at skulle sige farvel til en af de små, - det gør rigtig ondt langt ind i mit hjerte, når de går ud af havelågen, for aldrig at vende tilbage igen. Jeg er helt sikker på, at Alberte vil få det godt hos sin nye familie, og jeg glæder mig rigtig meget til at høre om den lille aktive dames bedrifter i Virklund. (Se dagens 2 billeder af Alberte og hendes nye familie)I går fik vi også en hilsen og et billede fra Chivas i Odder, det er vi dybt taknemlige for - tak til hele familien Bøndergaard, vi elsker at høre nyt om vores børn. (Se dagens billede fra Odder)Man går ikke og får så ondt af sig selv, når man har lidt travlt, så i går eftermiddags gik vi i gang med at pynte Puk, hvilket var hårdt tiltrængt, hun lignede bare noget katten havde slæbt ind : ( men nu er hun fin igen.De 2 tilbageværende bæster nyder hinandens selskab, - Jeg mener ikke at kunne registrere nogen ændring i deres og Sole's adfærd på grund af de bortrejste familimedlemmer, de har det tilsyneladende, som de plejer, så det er åbenbart bare mig, der er en piv-skid : ( (se dagens fjerde billede at de to hyggebæster)     

11.10.09 - Dagen i går var en sort dag for mig, jeg blev nødt til at sælge to af mine små venner, som havde fuld tillid til, at jeg var der for dem, det havde jeg det rigtig dårligt med. Jeg er helt sikker på, at de små vil få det rigtig godt, der hvor de er flyttet hen, for det er rigtig søde mennesker, de er flyttet ind hos - og jeg har jo selv valgt familierne til dem. Men hvor er det svært, for jeg savner dem helt vildt. Sole og de tre der er tilbage lader sig ikke mærke med noget som helst, så valgsproget "ude af øje - ude af sind" passer rigtig godt på dem, (se dagens billeder af Amelia og Apollo og deres nye familier). Det har været fantastisk dejligt at opleve og være sammen med hvalpene i de sidste 8 uger, men det her afleveringshalløj er SLET ikke noget for mig, det er utrolig hårdt, at være SÅ ked af det, uden at kunne gøre noget ved det. Min hjerne kan godt forstå, at jeg ikke kan beholde alle 5, men mit hjerte kan ikke : ( I dag skal lille Alberte flytte til Virklund, så jeg er i fuld gang med at ruste mig til dagens tudetur og tristhed - Lise på 10 år glæder sig rigtig meget til, at Alberte skal flytte hjem til hende, så det skal nok blive godt for Alberte. MEN der er også lyspunkter, - Augusta bliver her i 14 dage mere, og Arcibald skal være vores nye lillebror, og bliver dermed vores hund nr. 4. Det er rigtig spændende at se, hvad det kan bringe med sig af oplevelser. Vi fortsætter med at opdatere hjemmesiden dagligt - i hvert fald i de næste 14 dage. Vi arbejder på, at få hvalpekøberne til fremover at bidrage med små historier og billeder til hjemmesiden, og dem vi har foreslået den lille opgave, er slet ikke uvillige : )         

10.10.09 - Hvalpene, Sole og jeg havde en dejlig dag i går. Vi hyggede os sammen hele dagen, på nær når hvalpene skulle sove. Vejret var rigtig udevejr, det var solskin og stille, og det nød vi. Vi lavede kaninslæb (se billede) og leg på græsplænen, det er fantastisk, som bæsterne kan lege sammen. Vi øvede også indkald, - når jeg pifter, kommer alle farende hen til mig, jeg håber rigtig meget, at de vil tage noget af det indlærte med til deres nye hjem. Sole legede også meget med hvalpene, hun er altså stadigvæk en fantastisk mor, men fy da hvor bæsterne får skældud, hvis de rører hendes babser (se billeder fra udekravlegården). Amelia (Maya) gik som den første på balancebommen i går (se billede)  Amelia og Apollo skal flytte hjem til deres nye familier i dag, så de blev nusset lidt ekstra i går, de fik også taget uld af og fik børstet tænder. Her til morgen sov alle helt tæt sammen i den samme lille kurv, (se billede) måske de har på fornemmelsen, at det er sidste gang, de kan komme til at gøre det : ( Det er nu lidt trist for os alle sammen at nogen flytter, men så må vi huske på, at vi har haft en rigtig dejlig tid sammen, hvor vi har nydt hvert eneste minut. Vi må også tænke på de mennesker, der skal have hvalpene, de glæder sig sikkert helt vildt, og vil garanteret elske dem fra første minut.          

09.10.09 - I går var bæsterne på jagt (det troede de i hvert fald), og de nedlage et stykke råvildt - eller hvis vi skal være helt ærlige, så fik de i hvert fald fat i skindet fra et rådyr - og det var guf. (Se dagens ene billede). Alle fik også taget underuld og børstet tænder - det går rigtig godt nu, der er næsten ingen protester. Busser og biler på Hejredalsvej har vi også tjek på. Det med at gå i snor, virker ikke helt godt endnu - de synes, det er vældig irriterende at have halsbånd på, og de bruger rigtig meget tid på at forsøge på at få den kradset af, og så kan man jo ikke koncentrere sig om, også at skulle gå. Sole har også travlt med at opdrage på de små, hun elsker at gå sammen med dem, og så får de en irettesættelse hist og pist (se dagens andet billede). Jeg har taget en lille kanin op af fryseren, så vi kan prøve at gå lidt spor i dag - det er spændende om de kan huske, hvad man gør med sådan et kræ. Her i weekenden op til efterårsferien rejser Apollo, Amelia (Maya) og Alberte hjemmefra, men det vil vi helst ikke tænke på : (         

08.10.09 - Dagen i går startede med kontorarbejde, der er mange papirer, der skal "ordnes", når man skal sælge hvalpe, og det SKAL vi jo   : ( - Om eftermiddagen var vi hos dyrlægen med alle de små, de skulle vaccineres og have sundhedstjek. Der var ikke noget pjat med dem, Dorte dyrlæge vaccinerede hver og en, og ingen af dem sagde noget til det (se dagens billede). Alle var sunde og raske og vægten var fin. Da vi kom ind i konsultationen åbnede vi lågen til deres boks, og så myldrede alle rundt på gulvet, jeg tror ligefrem, de kunne lide at være der. Det kunne være dejligt, hvis de ville fortælle onkel Tino og tante Puk, at det var et SJOVT sted at være, for de to gamle, synes det dufter af "bange" sådan et sted. Efter dyrlægebesøget kørte vi ud og besøgte Grethe, - hun havde det rigtig skidt, men hun blev lidt mere glad af at se på de små, som fræsede rundt i hendes lejlighed. I dag skal bæsterne have uld trukket af, have børstet tænder og kigget på busser - måske vi også skal øve lidt gå-i-line   

07.10.09 - I går stod vi tidligt op, for de små skulle jo være hos frisør Helle i Vamdrup kl. 10:00, og der er jo meget, der skal gøres, inden man kan komme af sted, når man har 5 babyhunde og 3 voksne. Med hele bagagerummet fyldt op af hunde, startede vi turen sydpå kl. 8:30. Køreturen gik fint, der var fuldstændigt roligt i boksene, alle sov og hyggede og ingen blev køresyge. Da vi kom ned til Helle, tog vi boksen med de små med ind, og lukkede lågen op. Efter kort tid kom de ud én efter én, og så gik de bare rundt mellem Helle's hunde, som om de aldrig havde lavet andet. Helle fik dem alle til at ligne rigtige små schnauzere, hun kan bare sit kram - hende Helle. Vi var herhjemme igen ca. kl. 13:00 med 5 helt "nye" hvalpe, som var dødtrætte - men de er bare SÅ fine. Jeg kunne desværre ikke få samling på tropperne til et familie gruppebillede, så derfor er dagens billeder - et af hver nypyntet hund. Resten af dagen stod i afslapningens tegn afbrudt af mange gange vild leg på græsplænen. I dag skulle vi have haft besøg af Grethe, men hun er kommet på hospirtalet igen, så nu står dagen fuldstændig åben foran os.  

06.10.09 - Hvor var det dejligt, at blæsten havde lagt sig i går, og at solen var fremme det meste af dagen, det kunne vi alle lide. - Jeg er sikker på, at bæsterne i et ubevogtet øjeblik har holdt et møde, hvor de er blevet enige om, at de ikke mere vil finde sig i at få taget underuld af, for da jeg i går ville foretage den lille opgave, protesterede hver og en højlydt - det var det rene ynk og jammer at høre på. Bæsterne ved selvfølgelig heller ikke, at det er en nødvendighed at den proces foretages 1-2 gange om ugen i resten af deres levetid : ( - men tandbørstningen gik super fint på alle. - Dorte var her i går for at besøge de små, og hende var de vældig interesseret i, for hun havde leverguffer i lommen (se dagens billede). I dag skal de små til frisør hos Helle Maj, Kennel Mohner i Vamdrup, det bliver rigtig spændende at se, hvor meget de forandrer sig, når Helle har haft dem under behandling. -Det bliver også en lang biltur for dem, men det klarer de garanteret i fin stil, - vi skal være dernede kl. 10:00, så vi er kørt : )   

 

05.10.09 - Fy da føj for et blæsevejr det var i går - blomsterkrukkerne væltede rundt i haven - men de små opdagede det slet ikke, de stod fint fast på græsplænen, og var nøjagtig lige så aktive, som de plejer at være. Keld kalder dem nu "bæster", og han har ret, de er nogle bæster, men de er vild dejlige alligevel, jeg er stadigvæk salig og dybt taknemlig over at have fået lov til at prøve dette her. Vi havde rigtig mange gæster i går, og det nød vi meget. De små blev tilbedt, aet, nusset og klappet (de har heldigvis stadigvæk pels : ) (se dagens billeder). Tak for dejlig kage Lise Lotte, det var lige, hvad jeg trængte til. I dag har Kim fødselsdag, så stort tillykke herfra. I eftermiddag kommer Dorte på besøg, vi er meget spændte på, om hun kan kende de små.      

 

04.10.09 - Sikke dog et regn- og stormvejr det var i går - det var bare med at holde på hat og briller : ), og de små kunne dårligt nok holde sig på benene, men de synes alligevel, at det var sjovt at være ude i det. Men de fleste gange vi var ude i går, måtte vi alligevel søge læ under vores dejlige store halvtag, hvor der var helt tørvejr. Jeg havde en stille dag på kontoret om formiddagen, og masser af dejlige gæster om eftermiddagen.Torben, Kitte og Lise fra Virklund var her for at besøge deres hvalp, og Bo kom med bilen fuld af børn - 5 stk. - som gerne ville besøge de små bæster. Alle bliver venligt modtaget, og det bedste af det hele er, at de ikke gø'r, når der kommer nogen - (det ved de nok ikke, at de skal : ). I morgen får vi besøg fra Silkeborg og fra Odder, det glæder vi os til. På dagens ene billede ses Augusta i gang med en ny opgave, som hun får løst på det andet billede       

 

03.10.09 - Det var et helt vidunderligt vejr i går, vi nød det i fulde drag. De små var på græs indtil flere gange, det elsker de - de suser rundt og har det helt vildt dejligt med hinanden. Vi havde besøg fra Aalborg og fra København i går, og hvor herligt - alle de mennesker elsker dværgschnauzere, og alle vores dværgschnauzerne elskede at have besøg af dem. Nu har Arcibald overgivet sig, i går fik han børstet tænder med en tandbørste helt uden protest. I dag er Keld stifinder ved Spidshundeklubbens sporprøve i Vesterskoven i Silkeborg. Vi krydser fingre og tæer for, at regnvejret ikke bliver FOR voldsomt. Sådan en sporprøve strækker sig over mange timer, så det er lidt surt, når det står ned i stænger. Alle 8 hunde og jeg bliver hjermme og passer hele menageriet - der dukker helt sikkert også nogle dejlige mennesker op, som vi kan hygge os med. Dagens billeder viser lidt afslapning.        

 

02.10.09 - Det var en lidt stille dag i går, men heldigvis kom Kim på hvalpebesøg sidst på eftermiddagen, han kom lige, da vi skulle til at have alle bæsterne på græs. Det er imponerende at se, hvor hurtigt de kommer rundt nu, det er bare af sted ud over stepperne i vild fart og leg - de er bare fantastiske alle fem. Vi øvede også tandbørstning og frisering, det går rigtig godt. - I dag kommer Doris og Yvonne fra Aalborg, det glæder vi os til, og så skal de tre gamle hunde uldes og rulles. Jeg ved ikke om det er tilfældigt, men jeg synes, der er en tendens til at drengene leger sammen, og pigerne leger sammen, på dagens ene billede ses drengene i bideleg i kurven. På dagens andet billede har Augusta og Maya slået sig ned på Ellen.   

 

01.10.09 - 1. oktober - ja så må vi ligesom se i øjnene, at der er to vintre og én sommer foran os, men det behøver nødvendigvis ikke at være negativt : ) Det gik rigtig godt med ormekuren i går, Lisbeth er super god til det der projekt, hendes mange år i apoteksverdenen gør hende til superbruger - tak for stor hjælp Lisbeth. Det var helt tydeligt, at det ormehalløj ikke smagte ret godt, men ned kom det da. De små sov til middag, medens Tino, Puk og Sole fik en dejlig tur i skoven i det gode vejr. U-ha-da hvor de små blev glade, da vi kom tilbage, - når de kan høre min stemme, og dufte deres mor, så kommer de helt op i de høje toner. Senere på dagen kom hvalpefødselshjælper Lisbeth sammen med sit barnebarn Line for at besøge hvalpene - se dagens billede. Senere på dagen fik alle trukket uld af, og Arcibald fik børstet tænder under lidt mindre protest end i forgårs (jeg sniger mig ind på ham - gør jeg!!!) Vi fik også efterårsgravet lidt af vores have, - lidt god hjælp til den slags ting er ikke at kimse af (se dagens andet billede). Sidste billede viser lille Alberte i dybe tanker. Hvalpenes stamtavler kom fra DKK i går, så nu mangler vi kun vaccinationer i næste uge.      

 

30.09.09 - I går havde de små besøg af Newfoundlænderen Emmy, og hun var rigtig sød mod dem. De løb ikke umiddelbart hen til hende, da hun kom, og de så lidt forskrækkede ud, men lige så stille var der et par stykker, der tog mod til sig og nærmede sig Emmy - se dagens billeder. Senere på dagen mødte de små Theo og Bond, som er 2 sorte mellemschnauzere, og da var de straks lidt mere modige - det var dejligt at se. Ellers gik dagen med alle vores små daglige øvelser og en biltur til Risskov. - Aktivitetsniveauet er nu ved at være ret høj hos hvalpene, så det er bare med at være på stikkerne hele tiden - men jeg har det dejligt og sjovt med det. I dag skal hele banden have ormekur igen, Lisbeth kommer som vanligt og hjælper til.      

 

29.09.09 - Nu er september snart gået, og det dejlige vejr vi har haft, er også "gået" - dagen i går var noget kold, blæsende og i perioder også våd. De små registrede hurtigt, at der var koldt og vådt derude, så det var bare om at få det overstået, man skulle, og så ind igen i en fart. Alle hvalpene fik klippet klør og børstet tænder i går, - de fire af dem accepterede uden spor protest begge dele, men Arcibald proterede ret meget - især på tandbørstningen, - det er jo synd for ham, for så må han bare have børstet tænder hver dag, indtil han lærer at synes om det : ) Keld var i Vesterskoven i Silkeborg i går for at skridte de spor af, som han skal være stifinder på til Spidshundeklubbens sporprøve på lørdag, så nu er der styr på det. Pigerne fra Silkeborg var her for at besøge hvalpene, og det var dejligt at se, at de små nød at have besøg af dem - ja jeg er lige ved at tro, at de genkendte dem. I dag er der KUN planlagt besøg af Newfoundlænderen Emmy, hvalpehygge og en dejlig lang gåtur med de 3 gode gamle hunde. Dagens billeder er af pigerne fra Silkeborg og af alle de små i snor.  

28.09.09 - I går var en rigtig spændende og varieret dag. De små var til schnauzertræf, hvor de mødte mange fremmede hunde og mennesker. De/vi kørte i bil dertil, og alt gik godt, - sådan en biltur kan ikke ryste dem. Senere på dagen var alle i line og nede på Hejredalsvej for at kontrollere trafikken. Hele dagen igennem gjorde de sig tillige som fotomodeller. Ind imellem alle aktiviteterne tog de sig nogle lange hvil på en 3-4 timer. Gæster var der ikke så mange af i går, så derfor havde hvalpene tid til at komme ud i den store verden. Keld fik også slået græsset, - græsslåmaskinen var en lille smule farlig, så de små var på skift med mig hele vejen rundt, for at studere sådan en larmende dims, - så nu er den ikke SÅ farlig mere. Hvalpene skulle i grunden også have haft klippet kløer i går, men det nåede vi ikke, så det må blive i dag. Alle dagens billeder er fra DvK-schnauzertræffet i går. I dag skal de små have et lille spor i haven, og i eftermiddag får vi besøg fra Silkeborg - det glæder vi os til. HUSK - se den nye sjove hvalpevideo, som blev lagt på hjemmesiden her i aftes.

27.09.09 - Så er det søndag, og i aftes blev de små 6 uger gamle, det er helt vildt, som tiden flyver af sted - men det gør den jo altid i godt selskab : ) Hvalpene havde dejlig mange gæster i går, om formiddagen kom Maria, Laurids og Sofie, og som det ses på det ene billede fra i går, fattede de små stor interesse for Laurids og Sofie, det var dejligt at se. Om eftermiddagen inviterede de Robert, Bente og Grethe på besøg i kravlegården, de elsker, når der kommer nogen og nusser med dem. I dag skal de med ud på en biltur, og så skal vi igen ned og kontrollere trafikken på Hejredalsvej. Hvis vejret bliver til det, så kommer Bo og optager en ny hvalpevideo sidst på dagen. Det er nu ved at være efterår, og bladene falder af træerne, - på dagens andet billede fra i går, ses Augusta med et blad, som hun prøvesmager.        

26.09.09 - At Sole er og har været en fantastisk mor hele vejen igennem i de 6 uger, hun har haft hvalpene, er der slet ingen tvivl om. I går så jeg nye initiativer fra Sole's side, hun udsøgte sig en af de små, og gik og legede med den, - rigtig hyggeleg og samtidig lidt indlæring fra Sole's side. Det er ikke bare Sole, der lærer de små ting - jeg havde på skift hele banden med nede ved Hejredalsvej for at kontrollere busafgange og se på biler, og det klarer de i fin stil, det er der ikke noget farligt ved. Alle har haft line på i går, og et par af dem var endda rigtig dygtige til at gå med den på. Hr. 3, som vi nu kalder Apollo, var den dygtigste, han tog både trapper og det hele. Alle var også på bordet i går for at blive friseret og nusset, og alle fik taget temperatur. Jeg er SÅ stolt af alle mine små, for ligegyldigt hvad jeg finder på, så ser de ud, som om de nyder det. Mit mål er, at alle de ting som de "gamle" hunde er sære med, det skal de små lære at tage som noget helt naturligt. Stort arbejde ja - men fantastisk sjovt. Der er KUN 2 billeder fra i går, i dag bliver bedre, for da er min "hjælper" Keld hjemme hele dagen.         
 
25.09.09 - I går skete der ikke de helt store ting, - en stor del af dagen hyggede Sole og jeg os med de små i kravlegårdene både ude og inde. I den udendørs er det især agilitytunellen, der trækker, den bruger de rigtig meget. Både Sole og jeg har en dejlig tid lige nu, vi råhygger. Ind imellem hyggen har jeg været nede og kontrollere busafgange med de små, - det er super, at vi bor så tæt på rundkørslen, det giver lidt forskelligheder i lydene fra bilerne. De små og vi har haft et kort besøg af Kim her til aften, men han fik ikke den helt store underholdning fra hvalpenes side, de var desværre lidt småtrætte og søvnige, men lidt blev det da til. I dag skal de små øve sig lidt på at gå i snor, og så skal de igen ned og kontrollere busafgange. De tre gamle hunde skal have uld trukket af og rulles lidt. Dagens 5 billeder er taget i løbet af dagen i går.   
 
24.09.09 - Dorthe Dyrlæge gav i går de små deres identitet, og det gik bare SÅ fint - der kom kun et lille bitte kny fra de fire af dem, og den femte, hr. 3, sagde slet ingenting - så det dyrlægebesøg og chipning havde vi slet ikke behøvet at være nervøse for. Bilturen ned til dyrlægen var også OK for alle de små, de sad trygt og godt sammen i Sole's boks. Hvalpene havde også besøg af Lisbeth i går, - hun har set de små hver onsdag i de sidste 4 uger. Hun er meget imponeret over, hvad der sker med sådan nogle størrelser på bare én uge, - nu ikke bare går de, nej de suser af sted med 180 km i timen. Alle har også fået taget underuld af i går, det er de også fantastiske til, de ligger lige så stille, og ser ud som om de nyder det. Tjaaaaa - faktisk er  det super-hundehvalpe-eksemplarer, vi har været så heldige at få. Dagens billeder er af tøserne.
 
23.09.09 - I dag skal alle de små til dyrlæge for at blive chippet, jeg håber ikke, det gør ondt på dem!!!! For at komme ned til dyrlægen, skal de for første gang ud at køre bil, det bliver spændende, om de kan lide det. Rejsen til dyrlægen bliver foretaget i en og samme boks, det må give lidt tryghed at være sammen om det ukendte. Vi nyder rigtig meget, at de små er flyttet til deres nye lejlighed - lige så snart de vågner op, lukker jeg døren op ud til terrassen, og så styrter alle ud og hen på græsset for forrette deres ærinder - store som små - de er bare SÅ dygtige. I dag kommer Annelise på besøg, hun har ventet længe på at besøge Sole´s hvalpe. Annelise er Tino, Puk og Sole´s helt specielle veninde på Engdalsvej, for hun giver dem "dejlige" kattepiller, hver eneste gang vi går forbi (vi går nu aldrig forbi, for de nægter at gå forbi hendes hus, uden at de har "hilst" på hende). Drengene har stillet sig til rådighed som fotomodeller til dagens billede   
 
22.09.09 - I dag er det Bo's fødselsdag - hurra hurra hurra - alle os 10 her i huset ønsker stort tillykke. De små flyttede i aftes til en større lejlighed med egen udgang til terrasse. Med det aktivitetsniveau de nu lægger for dagen, skal der mere plads til. Det ser ud, som om de straks er faldet til i de nye lokaliteter, de er alstå fantastiske de små, de tager alt nyt med ophøjet ro. De er rigtig sjove nu, - når de er på græs fræser de bare af sted ud over stepperne - vi synbes, det er fantastisk, at de bare 5 uger gamle kan vise så meget livsglæde og gå-på-mod. Havde vi vidst, at det var så stor en oplevelse at få hvalpe, så havde vi sandelig gået i gang med den fantastiske opgave for mange år siden. På det ene billede fra i går kan I se den nye lejlighed, og på det andet er de små endnu engang fotomodeller - jeg tror de kan lide det : ) I morgen får vi besøg fra Silkeborg, det glæder vi os til.
 
21.09.09 - Godmorgen - så er det mandag igen, og en dejlig weekend med masser af gæster er desværre forbi. Keld var jo på spor i Fussingø i går, og han havde et par kaniner med til det. Da han så kom hjem, måtte vi altså lige præsentere de små for sådan en størrelse. Vi håber jo på, at nogen af de små får en fremtid på "SPORET". Vi præsenterede dem for kaninen, de snusede og luntede interesseret af sted efter kaninen sammen med mor Sole, som hjalp til på bedste vis. Det var sjovt at se samspillet mellem mor og hvalp - vi tror i hvert fald på, at de små har en fremtid i sporverdenen. I dag kommer Doris og Yvonne fra Aalborg og besøger os, det glæder vi os meget til.  
 
20.09.09 - Stadigvæk er det et fantastisk vejr for os med hundehvalpe - de små opholder sig i kravlegården udenfor det meste af dagen, og har det dejligt. Der var mange gæster i kravlegården i går, og smil, kram, aen og gaver blev delt ud i rigelige mængder, - vi og de små synes, det er et herligt liv, vi har lige nu. Linda og Felix fik ikke optimal service, da de var her i går, men vi nød meget, at de var her. Bo, Solveigh og deres 3 unger + 2 låneunger var her sidst på dagen for at optage hvalpevideo, og de fik noget i kassen. Den lille film er allerede nu tilgængelig her på hjemmesiden - find den på forsiden til venstre og klik på pilen i midten - så går den i gang, dobbeltklikker du på billedet, så bliver det større. I dag er der DvK-sportræning i Fussingø Indskove, så da skal Keld på spor - jeg laver måske et lille hvalpeprøvespor til de små herhjemme på græsplænen.    

19.09.09 - Nu har alle fået tænder, og de bliver flittigt brugt - alt bliver udsat for en gnaveprøve. Det dejlige septembervejr fortsætter heldigvis, så de små kan være ude hele eftermiddagen. De er kåde som føl, når de kommer på græs, og alle "ærinder" bliver forrettet straks de mærker det grønne under poterne - de er bare SÅ dygtige, til det de skal. I går var alle på skift med nede på fortovet for at kontrollere busdriften, og ingen af dem havde noget at bemærke, - de tog det alle med ophøjet ro. I dag får vi besøg af Linda og Felix fra Vejle og Freddy her fra Brabrand, det glæder vi os til. Senere på dagen skal vi sammen med Bo lave en hvalpevideo her til hjemmesiden, det bliver spændende, om vi kan få aktørerne til at være aktive. - Det holder liv i de gamle med sådan et kuld hvalpe : )  
 
18.09.09 - I går var vi ude næsten hele dagen - det var et vidunderligt vejr - høj himmel og dejlig solskin. De små øvede sig på at få taget underuld ud, og de var bare fantastisk dygtige til det. Underulden på ryggen er generelt ikke noget problem at få af, for det kan fint tages, når hunden står op. Når siderne skal tages, er det en stor fordel at hunden ligger ned på siden. Underuld skal de jo have taget af resten af livet i hvert fald 1 gang om ugen, så det kan man lige så godt få gjort til noget hyggeligt. Vi brugte lidt tid på at få det gjort hyggeligt at ligge på bordet, men derefter lå alle helt stille og afslappet med halvt lukkede øjne, mens jeg arbejde med dem, - det var en stor succes, og jeg er sikker på, at de allerede nu forbinder underuld, uldkniv og bord som noget hyggeligt. Billederne fra i går er hundeliv fra den nye udendørs kravlegaard, som vi nyder rigtig meget.     
 
17.09.09 - Det var en dejlig dag i går. - Hvalpene satte meget pris på de gæster, de havde, for de søde mennesker havde rigtig gode gaver med til dem. - Der gik ikke mange øjeblikke, før de havde taget de nye ting i brug - alle de små møder verden og mennesker med nysgerrighed og åbent sind. - Lisbeth kom som lovet og hjalp mig med at give de små ormekur - godt smager det stads vist ikke : (, men ned kom det da : ). Der er rigtig gang i alle nu, de løber rundt og leger meget med hinanden, - ind imellem er det endda en lidt voldsom leg, som minder lidt om kamp. Udeservering, overfald og hr. 3 på græs kan ses på billederne fra i går.       
 
16.09.09 - Det var rigtig hyggeligt at have besøg af alle pigerne fra familien Wittendorff Nielsen i går, og hvalpene nød at få al den opmærksomhed, som kom fra de tre piger. På dagens billeder ser I pigerne fra Silkeborg med hvalpe. I morgen formiddag kommer Kirsten med hvalpehalsbånd og liner, det bliver spændende, om de små vil have sådan noget stads på. Det er vel nok et fantastisk vejr i disse dage, vi nyder det i fulde drag.  
 
15.09.09 - I går fik vi indviet den nye udendørs kravlegård i herlig solskin og varme - de små var lidt tænksomme og forsigtige over for alt det nye, - men jeg er sikker på, at det bliver alle tiders tumleplads for dem. Det går helt fantastisk fint med Puk og Sole i forhold til de små, de er nu blevet enige om at indlede samarbejde om opdragelsen og pasningen under Sole's ledelse, og jeg er blevet udnævnt til overvåger. - Det samarbejde forventer vi os meget af. I dag kommer Susanne, Ane Kathrine og Marie Caroline fra Silkeborg og besøger de små, det glæder vi os til. Septembervejret bliver igen i dag pragtfuldt, vi glæder os rigtig meget til at komme ud og nyde det.

 14.09.09 - Efter en søndag med meget aktivitet, bygning af udendørs kravlegård, måse- og negleklipning og gæster, blev jeg ved 6-tiden igen i morges vækket af stor og livlig aktivitet i kravlegaaarden, der var lige så meget gang i de små, som der var i går morges - monstro det skal til at være fremtidens morgenvækker - men skidt pyt - det er en rigtig dejlig og livsbekræftende måde at blive vækket på. I dag skal de så ud og tage deres nye udendørs kravlegård i brug, vi håber de kan lide den. Sole har stadigvæk meget mælk til de små, - jeg kunne godt ønske mig, at hun havde lidt mindre, så de automatisk kunne blive lidt mere interesseret i "RIGTIG" mad. De er gode nok til at spise lidt rigtig mad, men interessen er ikke den helt store. Det er noget helt andet, når mor Sole kommer og tilbyder HELE mælkebaren, så kaster de sig bare over hende - lidt for meget, tror jeg Soler tænker, en gang imellem.  13.09.09 - Det har været en livlig morgen. - Kl. 6:00 i morges havde de små arrangeret brydekamp og væddeløb, der var stor aktivitet i kravlegården - de er hinanden meget bevidste nu, og udfordrer hinanden. De er også allerede meget dygtige til at gå ud og besørge på aviserne - det er sjældent, der sker "uheld" på tæppet - det er da flot, når man kun er 4 uger. I dag skal de klippes med maskinen i numsen og lidt rundt omkring - mest for at de kan lære maskinerne at kende - dem skal de jo udsættes for resten af livet. Keld og naboen Svend vil lave en udendørs kravlegård i dag - det bliver spændende, hvad de små siger til det.    

12.09.09 - I aften er det 4 uger siden, hvalpene blev født, og det er helt fantastisk at se den hurtige udvikling, der er sket, - Fra "kun" at kunne finde mors babs den 15.08.09 og til at stå på egne ben og løbe rundt og være sig bevidst i dag, det er da en udvikling, der vil noget. De små begynder også og lege med ting, - de har fået en mus/rotte af Lisbeth, og det er absolut favoritten lige nu, den har en så tilpas størrelse og vægt, at den kan fanges og dræbes efter behov. I dag er også en strålende solskinsdag, så vi skal rigtig nyde dagen i haven. Keld er stifinder på en sporprøve i Vesterskoven i Silkeborg, så han tog af sted kl. 6:15 i morges.   

11.09.09 - I går var vi meget i haven, og jeg tror, de små begynder at kunne lide det - Sole synes det er dejligt at have dem alle med ud. I dag skinner solen også fantastisk flot, så da står den også på havevandring. Vi fik taget hele 6 gode billeder i går, så nu er der lidt at kigge på igen. Nu glæder vi os til weekenden, forhåbentlig får vi rigtig mange på besøg : )
10.09.09 - Jeg sidder her og skriver til lyden af nytårsfyrværkeri fra lydbåndet, det er rigtig hyggelig - der er ikke eneste af de små, der reagerer på lydene. Dagens billeder viser drengene, som for første gang var på græs i går i det pragtfulde vejr. De var lidt undrende, snusende og tilbageholdne til at begynde med, men græsplænen blev ganske interessant efterhånden, som de vænnede sig til den. I dag skal alle pigerne en tur ud i solskinnet, så må vi se, hvad de siger til græsset. Tante Puk er blevet rigtig dygtig til at hjælpe mig med at passe de små, hun er med ved morgenvejningen hver dag nu, hun snuser og slikker, og jeg vejer - godt med lidt arbejdsfordeling.    

09.09.09 - FLOT DATO - Det går fint med at spise "rigtig" mad, de små slubrer det i sig med velbehag - men nu kan Sole ikke rigtig følge med ved det, der kommer ud i den anden ende, så nu må hun have assistance fra os - og det får hun så : ). I går startede de små op med at høre lydbånd, og det reagerede de slet ikke på - nu skal de så have en daglig dosis lyd hver dag. Her i starten er der ikke skruet ret højt op for lyden - men den skal være lidt stigende for hver dag. Dagens billeder taler vist for sig selv, siger de lækre små!!!!      
 
08.09.09 - Så er vi i gang med at lære at spise hvalpemad, og det går  fint nok, men det har ikke den helt store interesse endnu - jeg tror, det er fordi, Sole har SÅ meget mælk til dem, og hun er SÅ flittig til at fodre - det er da også hyggeligere med mors babser, end den kolde kedelige underkop, som vi kommer med. I går så jeg hvalpe i Erritsø, som var en uge ældre end Sole's børn, - det var sjovt at se, hvor meget mere de kunne, - så nu ved vi, hvad der venter os : ). I dag er det drengene, der har været i kameraets søgelys, og billederne taler vist for sig selv.   

07.09.09 - Det går helt fantastisk godt med at tisse på aviser - i dag har vi  set en af hvalpene gå specifikt efter at tisse på aviser - de er bare SÅ dygtige vores små dejlige unger. Det går også fint med tante Puk og mor Sole, de omgåes nu hinanden på helt naturlig vis, og Puk må gerne stå kigge på hvalpene udenfor gitteret. I dag skal vi starte op med at give hvalpene rigtig mad, det biver spændende at se, hvordan det kommer til at gå. På det ene af dagens billeder kan det tydeligt ses, hvor store hvalpene er blevet, - det er fantastisk, at de kan vokse så meget bare ved at drikke Sole's mælk. På det andet billede ses to tøser i kærlig duel.   

06.09.09 - En travl dag er næsten til ende. Sole og hendes lille familie er flyttet i en lidt større lejlighed, og det ser ud, som om det bekommer dem vel. De små kan gå i gang med at øve sig på at tisse på aviser, og rent faktisk er der indtil flere beviser på, at nogen af dem allerede har fattet, at aviserne er til at tisse på. Vi har haft mange gæster i dag, og det har været rigtig hyggelig for os alle. Godaften herfra. 

05.09.09 - I dag bliver de små 3 uger - og nu er det rigtige små hunde, vi går og kigger på - naturen er forunderlig. Nu skal de se at komme ud af hvalpekassen, og de er godt på vej, som det ses på det ene af dagens billeder. På det andet billede, kan man se at de efterhånden også har fået et socialt liv, de er hinanden bevidste, de nappes og nusser hinanden, og det ser ud, som om de tager en rask lille brydekamp. Tante Puk er kommet hjem igen, og det var rigtig dejligt at se hende, - i dag er hun og Tino taget med Keld på spor i Ulvedal Plantage, - Sole og mor Ellen har taget hvalpevagten.   
           
04.09.09 - Så lykkedes det - det første billede af en stående hvalp 19 dage gammel kom i kassen, - og den tog sandelig også et par skridt. Det var noget usikkert og vakkelvornt at se på, men det var samtidig også imponerende at se viljen til at gennemføre projektet. Nu kan vi nok ikke føle os sikre mere, - fra nu af kan vi sikkert møde de små djævle overalt, hvis vi da ikke lige burer dem inde i kravlegård eller box. I aften kommer tante Puk hjem igen, - det bliver dejligt at se hende. - Vi håber, hun vil nyde hvalpene sammen med os andre på fredelig vis.  
   
03.09.09 - Nu tror jeg alle kan se og høre lidt, når jeg kommer hen til hvalpekassen og gør opmærksom på, at jeg er der, så kigger alle op på mig og venter på det lille "klø" bag øret, som de plejer at få. Alle kan også rejse sig op på alle fire, og enkelte kan tage et skridt eller to, men det er noget vakkelvort - viljen til at gå er i hvert fald til stede over hele linjen, men øvelsen mangler. - Jeg har forgæves forsøgt at tage et billede at en stående hvalp, det er desværre ikke lykkedes, men på dagens billeder kan man sagtens fornemme mere liv. I går fik hele flokken ormekur for første gang - det er flydende Panacur de får, og deres reaktion på at få noget andet end mors mælk var tydelig - FY DA FØJ - men ned kom det.  

02.09.09 - Vi har lige holdt spormøde med hvalpene, og alle er enige om, at de meget gerne vil prøve at gå spor. Det trækker jo lidt i dem, når deres mor og onkel er så dygtige og har så stor interesse for det arbejde. - Pokalen for at blive "Dagens Bedste Hund" (DBH) er jo værd at stræbe efter, for den er så flot og skinnende. Ind imellem møder og pusleri skal der da også være tid til råhygge i hvalpekassen, og det er der sandelig også, som man kan se på dagens andet billede. 

01.01.09 - 17 dage gamle prøver de små nu at komme op at stå, - der er ikke så meget maven sig frem mere, nu løfter de sig noget mere op, og bruger benene lidt mere, det ser sjovt ud. Det er helt fantasdtisk, at man på bare 17 dage kan udvikle sig så meget. På dagens billede af frøken 1, kan man også se, at hun ligger fint med løftet hoved.    

31.08.09 - En travl søndag er overstået, og en hel blank mandag står åben, - der blev desværre ikke tid til opdatering i går. De små, som snart er ved at være store, har det fint - de er bare så dejlige, vi er vildt forelsket i dem alle. Solemor har det fint med, at det ikke længere er så lummert, - det var i sidste uge meget varmt for hende i hvalpekassen med hele flokken. På dagens billeder stiller drengene op mod pigerne - lige nu kan man ikke se meget forskel.  

29.08.09 - Nu er de små næsten 14 dage gamle, og så er det tid for negleklipning for første gang. Det gik rigtigt fint - og der var næsten ingen protester. Det er da også helt fantastisk, at neglene kan gro så meget på så kort tid. I dag var også dagen, hvor børnebørnene fik lov til at se hundehvalpene for første gang, og alle var helt salige, vi er sikre på, at de vil besøge os ofte i de næste 6 uger : )   
    
28.08.09 - Hver hvalpedag starter med morgenvejning, og alle øger deres vægt helt efter bogen. Når de ligger på rad og række og spiser, ser de faktisk lidt halvfede ud, så vi holder godt øje med hver især, men vægtvogterne har endnu ikke været i vores tanker. Det er flot klaret af mor Sole, at hun uden besvær kan levere mad til 5 sultne unger, så de vokser, som de skal. Lige så snart hun er i nærheden, kaster de sig over hende, og kæmper hver især for at få den bedste babs. Så efterhånden ligger hun mere og mere på skindet lige uden for hvalpekassen, for der er der fred og ro, og så bestemmer hun selv spisetiderne. For at kunne levere al den mad, må Sole p.t. spise alt det hun vil, - og det er store mængder mad, der glider ned, som så igen giver efterladenskaber i lighed med en shæferhunds - HVOR DER ER INDTÆGTER, ER DER OGSÅ UDGIFTER : ).    
    
27.08.09 - Hvalpene er nu 12 dage, og det blev dagen hvor alle fik øjne - som den første åbnede pige nummer 1 sine øjne i går eftermiddags, og nu her til morgen er alle med på en kigger. Hvalpene ser ikke straks, - synet udvikles gradvist over de næste uger. Omkring 21. dagen begynder hvalpene at kunne høre, det bliver spændende, for så kommer der garanteret mere liv i hvalpekassen. Sole er stadig en fantastisk dygtig og kærlig hundemor, hun holder hvalpene rene og lækre, der ligger ikke en krumme på tæpperne i hvalpekassen, det er hårdt arbejde for den lille mor, men hun nyder det. Vær med på en kigger på dagens 3 billeder.

26.08.09 - I dag er en stille dag på kontoret, der er dømt almindelig hygge over hele linien. På dagens billede hygger frøken fire sig med mor Sole i hvalpekassen, og de andre 4 ligger i dyb søvn rundt omkring dem. Onkel Tino er på sin plads som vagthund ved siden af kassen. 

25.08.09 - I DKK's blad "HUNDEN" giver Irene Jarnved tip til nye hundeejere. Sammen med sine søskende har hr. 1 læst artiklen godt igennem, og de er alle enige om, at det er nogle rigtig gode tip Irene Jarnved kommer med. Flokken er blevet enige om, at de hver især vil købe et blad, som de så vil give deres nye familier, så de kan læse artiklen, inden de flytter hjem til dem. På det andet billede fra i dag kan man se en træt og afslappet frøken 1 - det er hårdt, når man sådan skal arbejde for føden.  

24.08.09 - 8½ dag gamle er vi nu så store og levende, at vi VIRKELIG går til mors babser, - skal der en lille moslekamp til for at få den bedste babs, er der ingen af os, der går af vejen for det. Det gælder bare om overlevelse, sociale hensyn kendes ikke slet ikke i vores verden. - Det er sjovt at iagttage hvalpene, se deres kamp for livet, og så kan vi lige så stille, liste den der oftest bliver skubbet til side hen til en af de gode babser. I morgen er det måske en anden, der skal have fortrinsret. Alle bliver stadigvæk vejet hver dag, og alle tager på. som de skal. - Er det ikke herligt : ) De to stege i fadet, er da bare lækre, lige til at nusse med.

23.08.09 - Så er det søndag og Keld er taget til spotræning i Fussingø Udeskove - Os der er tilbage herhjemme er NOGET misundelige, for vejret er bare perfekt til sportræning. Nu har vi i stedet for at tage i skoven, lavet barselsstuen/hvalpekassen om, så vi kan tage en hjemmetræning i schweissarbejde - det er hårdt arbejde for os, så det er nødvendigt med en slapper ind imellem - vi skiftes til at lægge os på dyret, så det ikke stikker af. 
22.08.09 - Vores mor er taget på eftermiddagstur sammen med onkel Tino og Keld, så nu er vi helt alene i verden  - det er dejligt, vi har hinanden, det giver sammenhold. Vores mor tør godt forlade os for en eftermiddagstur, fordi Puk er taget på ferie, vi kan alle mærke, at hun slapper helt af nu. - I formiddags var Ellen og onkel Tino i skoven og gå spor, de trængte lige til at være lidt alene uden for hjemmets fire vægge, Keld passede så helt alene vores mor og os, og det klarede han fint.- Vi har hørt fra Puk, hun befinder sig rigtig godt i sit ferieparadis, det har jo sine fordele at være alenehund!!! 
21.08.09 - Så er tante Puk taget på ferie, hun pakkede kurv, boks, madkurv og andre vigtige ting kl. 19:00 i aftes, og drog så afsted sammen med sin far, og hun gik glad og forventningsfuld ind i Hanne's hus. Der er kun een ting her i verden, som Puk er bange for, og det er skyderi. Ret kort efter ankomsten til ferieparadiset kom der uheldigvis et meget kraftigt tordenvejr, det var ret uheldigt og meget synd for Puk. Jeg har her i formiddag fået melding om, at alt er under kontrol nu, hun har taget sit feriehjem i besiddelse, og har allerede udnævnt sig selv til chef der. Puk er en fantastisk hund, hun må være født til noget større:>) - almindelig hund er slet ikke nok for hende. Men NU er der fredeligt og roligt her, og det nyder alle os der er tilbage. Onkel Tino har udnævnt sig selv til hvalpekasseovervåger, og det er han god til - Sole nyder at at have ham siddende i nærheden - de to hunde har et helt specielt forhold til hinanden, de vil helst være sammen hele tiden.    

20.08.09 - Alt er fred og idyl i kassen - der bliver spist og sovet i store mængder. Når de er færdige ved mælkebaren, glider de lige så stille væk fra Sole, sukker og falder på stedet i en dyb søvn. Når den næste er færdig går det ligesådan, og efterhånden ligger de alle i en stor dynge og giver små lyde fra sig. Ind imellem viser de også de første tegn på sevstændighed ved at bakse sig frem til et sted, hvor de kan ligge helt for sig selv. At se dem befordre sig selv rundt i kassen er en oplevelse helt for sig selv - en af de kommende dage vil jeg arrangere kravle/slæbe djævleræs.   
    
19.08.09 - Endnu et døgn er gået på allerbedste måde - man kan dårligt nok overbevise sig selv om, at det er nødvendigt at lave andre ting i huset - pladsen ved siden af hvalpekassen trækker voldsomt, og man er helt salig, når man sidder der. - Puk står ved lågen ind til Sole's barselsstue det meste af dagen, for hun vil gerne overtage pasningen af Sole's hvalpe. Det synes Sole slet ikke om, så der er lidt krigsstemning mellem de 2 damer, og det bryder ingen af os sig om. Derfor tager Puk i morgen aften på ferie hos Hanne, så både hun, Sole og vi andre kan slappe lidt af. Vi kommer til at savne Puk, for hun er jo chefen her i huset - meeeen mon ikke vi finder ud af det alligevel.   
    
18.08.09 - Vi spiser og vi spiser - og resultatet af dagens vejning viste også, at alle har taget fint på. Den samlede vægtforøgelse siden fødslen er på i alt 326 gram - det ses tydeligt på de små. Vi har også været på både kaninslæb og schweissarbejde i dag, - interessen var stor, så det lover godt - se billeder 

17.08.09 - Godmorgen - Alle har haft en dejlig nat - hver nat sover Ellen på en madras på gulvet ved siden af fødekassen, og Keld, Tino og Puk breder sig meget i soveværelset. De små er lige blevet vejet og vægten stiger stødt og roligt for dem alle, - vi synes nu, at vi kan se, at de er blevet større - Der er nye billeder af mor og børn og vejning.  

16.08.09 - I dag var en stille dag på kontoret - mor og børn sov, slikkede og nussede hele dagen, og vi andre gik rundt og vænnede os til den nye situation og overvågede fødekassen. Alt går helt perfekt, Sole er en fantastisk god mor, - det er jo helt fantastisk og dejligt at se, at instinkterne stadig er i orden hos vores dyr - selvom de lever blandt os mennesker, på vores betingelser. Hele flokken er også blevet vejet indtil flere gange, og alle de små har taget lidt på - Sole har tabt 400 gram under sin drægtighed, så hun har ikke noget, hun skal af med.  

15.08.09 - Så skete det - i dag fødte Sole 5 dejlige hvalpe - 3 piger og 2 drenge. Hele dagen var Sole lidt urolig, og da vi kom til aften, var temperaturen faldet 1 grad. Kl. ca. 19:00 gik fødslen rigtig i gang og veerne strømmede ind over den lille pige. Det var lidt hårdt ved hende, men hun klarede det fint og arbejdede intens på sagen. Kl. 20:40 kom den første - det var en stor pige på 265 g og hun blev født med bagparten først, - det var en hård omgang for Sole. Men så var hun også rigtig blevet udblokket, og den næste kom kl. 20:54 - det var en dreng som vejede 235 gram. Straks efter kl. 21:03 kom der endnu en dreng på 213 gram. En halv time efter - kl. 21:36 kom den næste, det var en pige på 248 gram. Så gik der godt og vel en time, så kom den sidste pige kl. 22:43 - hun vejede 221 gram. Alt i alt en flok store dejlige hvalpe, som er fuldstændig færdige overalt, lige klar til at tage verden i besiddelse.
       
14.08.09 - I dag har Sole fødselsdag, og det kunne jo være sjovt om hvalpene kom i dag, men det tror vi ikke de gør - vi venter i spænding.

09.08.09 - Nu går vi ind i den sidste uge før fødslen - og Sole ser ud, som om hun tænker, - pu-ha hvor er det hårdt at foretage sig noget som helst ud over at slænge sig i sofaen. Hun er også sprunget fra, hvad de lange gåture angår, hun nøjes med haven, og så ligger hun ved lågen og venter på, at de andre kommer hjem fra gåturen, for så har hun ligesom været lidt med. I morgen skal Sole's mave barberes fri for pels, så de små kan komme til ved mælkebaren.

03.08.09 - Nu er Sole's mave ved at blive rigtig stor, og babserne er lige straks klar til at levere mælk. Se billedet af Sole's frodige mave.

30.07.09 - Nu er Sole ved at få hængemave - de fylder godt de små. Hun er stadigvæk adræt og klarer gåturene i fin stil sammen med de andre to - Vi går ikke så hurtigt som førhen, men når alligevel hele vejen rundt. Vi glæder os til medio august, det bliver rigtigt spændende. 

10.07.09 - Det er ganske vist...., 2 små hunde ER blevet til flere. Sole er blevet scannet, og Dorte dyrlæge har vist os indtil flere små. 

14.07.09 - Fødekassen bliver modtaget af hele flokken.
Ellen Nørgaard | Hejredalsvej 3, 8220 Brabrand - Danmark | Tlf.: +45 86 26 26 16 | hejredalsvej@mail.dk